I søndags havde jeg besøg af min partner in crime, Christina, for at lægge den absolut allersidste hånd på vores CentiLong e-bog med symønstre lige til at printe ud derhjemme. For hver eneste lille (flueknepper)rettelse vi foretog hoppede vi på stolene i iver over 'erdetnu?erdetnu?erdetnu?erdetnu?', for vi har godt nok barslet med den længe.
Fortalt om den. Om og om.
Flere gange. Og nu gør jeg det igen. (Hvis du bare vil se om du har vundet, så skal du helt ned i bunden af indlægget og finde dit navn. Måske.)
Og lige pludselig ramte lampefeberen os for alvor, for nu kunne tæppet endelig trækkes væk og ville der så overhovedet i virkeligheden være nogen, der rent faktisk ville købe den? Nogen, der ville synes om den?
Det sidste har vi fået en fin indikator på ovre på vores facebookside og den første bekymring gøres til skamme af vores indbakke med bestillinger i. Sikke en modtagelse! Den har vi klappet hinanden på skuldrene over et par gange de sidste par dage og samtidig bøjet hovedet i ydmyg tak. Man kan godt begge dele på en gang!
For længe siden, da vi (også) snakkede om bogen og vores CentiLong facebookside, lovede vi, at vi for hver gang 100 nye likes kom til, ville trække lod om et eksemplar hver på vores blogs. Og med mere end 450 likes udtrækker vi nu fire vindere hver. Hvis du ikke allerede liker siden, kan du hoppe ind at gøre det med det samme. Måske vinder du en af de næste to e-bøger i puljen lige om lidt?
Jeg har trukket følgende 4 navne op ad hatten
- Mille Fryd
- Katharina Stendys Hammer
- Beatriz Eugenia Dolling Graff-Pereira
- Dorte Bak
Hvis du er en af de heldige, skal du skrive en mail til centilongshop@gmail.com. Hvis vi ikke hører fra dig inden udgangen af ugen, trækker vi en ny vinder. Hvis du kender en af vinderne, kan du jo give dem et hint, så de kan få deres præmie.
Vil du købe bogen og printe og sy mønstrene, så kan du gå direkte i CentiLongshoppen her. Vi lægger løbende billeder ind ad de mønstre, der er på vej. Du kan naturligvis betale med både dankort og via bankoverførsel.
Hvis du allerede har syet noget fra den og gerne vil vise det frem, så kan du enten uploade billeder på CentiLongs facebookside eller lægge et link til den side, hvor man kan se mere. Eller begge dele. Vi vil i hvert fald rigtig gerne se med!


















