onsdag den 29. februar 2012

Feberfordriv

Eller egentlig er det jo tidsfordriv, men hvis det samtidigt kan fordrive feberen fra kroppen er det en bonus, jeg er villig til at tage med.
Og eftersom tidspunktet for troværdigt look MED øjenbryn for længst er overskredet, er feberen den omstændighed, der gør, at jeg får det gjort.

Så en slags tak til feber alligevel.

Når den falder kan jeg møde verden med et mere defineret øjenparti.

Ah..

tirsdag den 28. februar 2012

1 dl glæde for en ti'er


Små skridt må være vejen til min (forhåbentlige) succes i haven. Jeg starter med 1 deciliter margueritter og så havde jeg tænkt mig at arbejde mig videre herfra med kyndig guiding fra kompetent kant aka. Den Gode Genbo.

Blomster fra Netto til en femmer og Madam Blå decilitermål fra yndlingsgenbrugsen til en femmer = for ti kroner spirende forårsglæde!

søndag den 26. februar 2012

Det der bare aldrig må ske!

Søndagsdrama.

Vi gik ned på udstyr.

Helt præcist muffinforme.

Kunne derfor kun lave 9 bananmuffins.

Som så bare blev store.


Et drama med en ret lykkelig udgang.

Nye højdepunkter indtræffer, når badevægten skal hives frem igen efter ferien.

Ahem!

lørdag den 25. februar 2012

Store bobler og stjerner - feriehækling

To dage tilbage af ferien. Jeg har nået det hele og ingenting. Men det er vel netop meningen med ferier.


Noget af det jeg nåede, er denne lille clutch, der bare mangler en sammensyning og en passende knap. Den er hæklet i det smukke starstitchmønster og kanten er de fine puffstitches, som jeg bare har lagt ned på siden således, at kanten får en fin bølge på.

I aften skal jeg sove med alle tøsepigebørnene hos mine forældre. er det ferie som i gamle dage.

fredag den 24. februar 2012

Urban gardening i forstaden + noget om fe-møblement

Billedet er lånt her.


Vi har gode planer for vores have i år. Jeg drømmer om at fræse det meste af græsplænen op og surfe med på urban gardening-bølgen og blive totalt selvforsynende på grøntsagsområdet henover sommeren. Jeg drømmer om højbede og hytter med klatrende bønner som ungerne kan gemme sig under. Klatreroser, der gavmildt drysser små blomsterfnug på det tilbageværende græs, gulerødder i potter. Og en fehave.
Billedet er lånt her og jeg er -som forfatteren- også fascineret af 'magiske' indgange/overgange i haven. Det er ren foræring til fantasien.
 Ronni drømmer mest bare om græs, der slår sig selv, hyggelige hjørner og en kølig pilsner i hængekøjen. Kan man overhovedet have en have, hvis begge de potentielle gartnere har flere visioner end evner?

Det må komme an på en prøve. Man kan jo altid så græs igen, hvis det viser sig, at vi er Knold & Tot til at styre jord og planter.


For ikke at risikere at slå større brød op end vi kan bage, er vi startet i det absolut små med en lille fehave til ungerne.
Idag har vi samlet lidt mos og vi har bygget to små stole af blommegrene, der er blæst af træet i løbet af efteråret og vinteren. Det er dagens kickstarter til fantasien om de mulige små beboere i haven. Så kan vi altid udvide til mere ambitiøse forestillinger senere.

Både på børne- og voksenfronten.

PS. Stolene er limet sammen med limpistol, så hvis du har grene og limspistol og lidt større børn, kan de sagtens bygge et komplet skagenssæt selv.

tirsdag den 21. februar 2012

Kattekyllingerne er kommet

Vi har efter lang tids parlamenteren fået kattekillinger i huset. Eller kattekyllinger, som Frida siger.
De er lidt for generte endnu til at komme frem til fotografering. Men jeg glæder mig til de bliver trygge (ved vores 3 børn) og vi skal nyde deres leg og fylde kameraet med sjove billeder af dem.

Alle dyr er sjove.

Selv køer.


søndag den 19. februar 2012

Minimega on fire - papirslanterne





Jeg har -også- shoppet af de sidste smukke papirer hos Sara i den nu lukkede minimeganetshop. Jeg klipper og klistrer langsomme ting, men også en enkelt helt utrolig hurtig. En helt klassisk papirslanterne af et helt minimegaark. Den blev måske en anelse for stor...

Det er min debut med lanterner og jeg fik lyst til at prøve en lidt anderledes form som blev til den lille hvide ved siden af. Jeg skulle lige se, om det fungerede, før jeg sætter saksen i de mere dyrebare papirer.
Det gør det, synes jeg. Den ser dog lidt skæv ud i sin venstre side. Det er et utilsigtet fototrick.

Nu vil jeg nyde en syndig fastelavnsbolle meget langsomt. Du kan se den jordbær/marcipanflødeskumsfyldte virkeligt lækre kageforkælelse lige her på min facebookside. I hvert fald indtil næste indlæg popper op:)

Nyd resterne af weekenden.

SKAL kreativiteten have et formål? En lille forårsbudbringer


Det er ikke altid, der er et egentlig formål med de sager, der bliver frembragt her. For eksempel aner jeg endnu ikke, hvad det her lille fuglehus skal bruges til. Men jeg er sikker på, at pigerne nok skal finde på noget, hvis jeg hænger det op på deres væg. Egentlig var jeg igang med at lave nogle ophæng med regnvejrsskyer og regndråber, men et lille fuglehus trængte sig på.

Det er let at lave selv, hvis du skulle få lyst. Det er bare en tom papæske, der er skåret til og beklædt og bagefter har jeg limet et beklædt tag i kraftigt pap på. Det kan sagtens tåle mere pynt, synes jeg, men det er her jeg er nået til lige nu.

Og så blev jeg lige grebet af forårsstemningen og børn, der tegner løs. Desværre også på væggen, er det lige blevet afsløret....
Her er fuglen blevet splejset med lidt barnlige streger.
Dejlig søndag til alle.

UPDATE: Se, hvor fint! Julie blev inspireret af mit lille hus her og lavede Piphans' Crib. Pimpet med minimegapapir, dymonavneskilt und alles.
Og rundt hul.
Mit kantede pipfuglehul er misundeligt:)

lørdag den 18. februar 2012

Hjemmelavede naanbrød





Det her er ikke en egentlig opskrift, nærmere en opfordring.

Herhjemme spiser vi ganske ofte indisk. Og alt for ofte glemmer jeg, hvor nemt det faktisk er at lave sine egne naanbrød istedet for at købe de færdige i Netto.
Men denne gang skulle det f****** være løgn. Især, fordi man ved indisk madlavning alligevel bruger så meget tid i køkkenet og ofte står og venter på noget, der lige skal udvikle lidt mere smag. Så kan man lige så godt vende et par brød på panden imens.

Jeg laver bare en almindelig dej til brød, et pixismule mere lind dog. Og med sesamfrø i. Bare fordi det smager godt.

Hæve, hæve, hæve.

Hæld lidt olie (eller ghee, hvis du har) på en pande og fyr den op. Løft en lille luns af dejen og hiv den lidt i alle kanter, så du får et fladt aflangt stykke. Læg det på panden, drys med Nigellafrø (hvis du har) og tryk dem let fast. De er ikke pinedød nødvendige og det er heller ikke alle, der kan lide den lidt specielle parfumerede smag. Jeg kan godt.
Vend brødene, når de får farve.

Server dem gerne straks eller hold dem i hvert fald varme til servering.

Uhm.

Jeg garanterer, at det bliver svært at gå tilbage til Nettos kedelige udgave bagefter.

fredag den 17. februar 2012

Pinterest-piv-pip + lidt om en smuk og lækker blog på pause

Jeg kan ikke få adgang til min pinterestkonto på min mac. Eller - jeg kan godt komme ind på siden, men der er ingen billeder. Den stopper lissom med at loade siden, selvom den hårdnakket påstår at den HAR loadet færdig. Jeg kan godt komme ind via min app på telefonen.

Er der mon andre, der har oplevet det? Jeg kan heller ikke pinne, når jeg ser noget på nettet. Jeg er ved at blive helt pin-desperat! Det er jo min favorittidsrøver! Og nu er der fynsk vinterferie i næste uge, hvor jeg ville prøve en masse idéer af, men mine øjne foretrækker de store billeder på computerskærmen og ikke på den -trods alt- lille skærm på telefonen.
Jeg håber nogen sidder med De Vises Sten. Og vil dele.....
Ja, det er et kedeligt indlæg, men blogland er bare det bedste sted at spørge, tænkte jeg.

Jeg forsøger lige at bløde kedelighedsfaktoren lidt op med et billede af nogle hjemmelavede gyldne hårpyntsskyer Sofia forærede til en klassekammerat til fødselsdagsfest sidste weekend. Jep, Christine, jeg har lånt en snas af dit guldgardin:) Du må få det tilbage, når du begynder at blogge igen. Ja, det kan man godt kalde afpresning. Eller et kærligt klap i popoen.

God fredag til alle med og uden blog.



torsdag den 16. februar 2012

Går det godt?

Min afdeling er med i et grønt projekt. Vi skal spare på papiret, på strømmen, på kaffen og fandme alt muligt. Det er pakket ind som et grønt tiltag, hvilket er fint-fint med mig. Jeg kan ikke blive ophidset over, at vi alle skal hjælpe med til at skrue forbruget ned. Men min hjerne kan ikke helt få regnestykket til at gå op- vi sparer i det grønnes tegn og klart man sparer noget på sine udgifter samtidigt. Hvilket umiddelbart er det jeg synes tiltaget lugter mest af...Men er der ikke samtidigt noget med at man ikke kan spare sig ud af recession, tværtimod?

Nåmmen, min kollega synes tilsyneladende det går godt.

Og man kan jo også bare nøjes med at læse noget af lappen. Så bliver det pludselig et spørgsmål til, om det er en god arbejdsplads.

Det er det.

lørdag den 11. februar 2012

DIY - Hårbånd i Zpaghetti


Jeg har lavet et hurtigt hårbånd af det sjove Zpagettigarn. Zpagettigarnet kan købes i et væld af farver hos lækre Yarnfreak. Jeg har jo fået mig en hækleskade, så istedet for at hækle gulvtæpper af det, har jeg viklet det om hovedet. Hm, det lød vist som om det ikke kun er hænderne, der har taget skade....!

Jeg har lavet en lille fotoguide, hvis du vil prøve at lave et magen til. Det koralfarvede er ikke Zpagetti, men bare noget jersey jeg havde liggende og som jeg synes giver et lidt bedre overblik over, hvorledes båndene er viklet om hinanden.
Hårbåndet passer til en voksen, men det kan jo nemt laves mindre til børn.
***
Du skal bruge:

8 strimler på 62 cm. Del dem i 2, så du nu har to bunker med 4 i hver. Okay, det var lidt udpindet matematik, det her....men så er alle vist med så langt.

Læg dem parallelt som var de firestrengede tråde og 'flet' dem sammen som på billedet herunder.

Træk knuden til....

og hæft enderne sammen, enten i hånden eller på maskine. 

Skjul syningen ved at brede Zpaghettigarnet ud og vikle det rundt om. Stik rundt i kanten og klip overskydende af.

Færdig.

Nemt, ikk?

Jeg synes, det er pænest med knuden lidt på sned. Jeg er ikke helt sikker, men jeg tror at knuden hedder Josephineknuden. Er der mon en mere erfaren knudeknytter, der læser med som kan kaste lidt lys over det?

God weekend

fredag den 10. februar 2012

Hæklestop og noget om tangokatte

Jeg er sjældent i god tid til fastelavn og i år er da heller ingen undtagelse.

Og dog.

For i år bliver jeg trukket lidt mere til truget end normalt. Sagen er, at jeg er ved at hækle en større mængde miniclutches, suttekæder og armbånd til en lækker økonetshop (mere om det, når jeg er færdig) og nu siger mine fingre og håndled foreløbigt stop. Min venstre hånd kramper og mit højre håndled gør ondt, når jeg drejer det.
Så derfor kommer jeg måske alligevel så meget 'foran' i år på fastelavnsfronten, at jeg ikke skal sidde og sy noget færdig samme morgen som udklædningen finder sted.

Vi har snakket mange udklædninger herhjemme og det er lykkes mig at overbevise Sofia om, at man ikke kan holde varmen med en kjole syet udelukkende i tyll. Som jeg for syv sytten godt nok heller ikke gider. Jeg hader tyll. Ikke det bløde lækre, men det kaPOWfarvede, der er stift og kradser.. Eeew!

Kompromiset er derfor endt på begrebet tangokat! Og det bliver over hele linjen.
Tre tangokatte med ét smæk.
Der er indkøbt sort stræk og sort og lyserød filt til ører.
Og rødt tyll til tangoskørt. For sådan et har alle tangodansende katte på. Det ved enhver da!

Her er et lille sneak peak på det hvilende arbejde.

tirsdag den 7. februar 2012

Vi ses under parasollen med sand mellem tæerne.

Ja?

Jeg e-l-s-k-e-r sne og synes det hører til i et land med 4 årstider. Men når man har glemt at tage de lange underhylere på, så er jeg vist alligevel mest vild med at kigge ud på den inde fra min varme hule.

Så nu legede vi jo lige, at vi havde bestilt en kæmpeflyver og alle sammen fløj til de varme lande og drak drinks i vandkanten.

Vil du med?
Via labre Anthropologie
Man kunne også tage en todelt på.
Med høj talje.
Fordi mit maveskind ligner toppen på det øverste højre billede.
Fordi jeg har haft tre lækre babyer inde bag skindet.
Via imgfave

Nogen kunne have mint på...
Via jcrew

...andre kunne gå med prikker
også via jcrew
Der er garanteret også nogen, der ville se fantastisk ud i den her
Igen via Anthropologie

Mere mint, mere dekadent, mere Anthropologie

Og så skal vi ha en drink! Strawberry Vodka Sparklers - uhm, det lyder da som en lækker forfriskning.
Via Valley&Co

Okay, så går jeg lige ind og henter nogle tæpper og tænder op i brændeovnen og så sås vi jo på den der strandstol, mm-hmm?
*****
Alle billeder ligger på min absolut uundværlige virtuelle opslagstavle, Pinterest.

Fælles gener = fælles træk?

Det hører ikke til sjældenhederne, at vores tre lyslokkede døtre bliver sammenlignet med hinanden. Og der er da også en vis lighed.

Udenpå.

Indeni er det en absolut anden og balanceren-på-en-knivsæg-agtig snak.

Det er vel nok fordi jeg mere 'ser' mine unger indvendigt end udvendigt, at jeg ikke synes ligheden er så slående som andre synes.

Senest igår sagde en far i vuggestuen: 'Det er da heldigt, at de er i forskellig størrelse, så I kan se forskel på dem'. 

Jeg har på samme måde svært ved at se, at de ligner den ene eller den anden af os. Måske lidt mere Ronni end mig.

Hvilket er heldigt for postbudet.

Tø-hø.

Her er nogle uskarpe forsøg på familiefotos. De fleste af dem blev som det øverste, så selvom de 'gode' af dem ikke blev skarpe, er det alligevel en bedrift at have linet tre (åbenbart næsten ens) piger op uden mere rubbenskrub end det her.... Jeg er med på ligheden på det lyse hår og de blå øjne - men derfra er jeg så 'blind'. Er jeg mon den eneste mor, der ikke kan se sig selv i noget af afkommet? Altså på nær, når de flipper skråt over små latterlige detaljer......! Da ser jeg desværre mig selv træde HELT tydeligt frem.



lørdag den 4. februar 2012

Varme fingre i sneen - en hurtig DIY på vantevarmere til børn (og voksne)

Sneen i haven lokker med sit tykke hvide pudder, men det er ikke længe ungerne kan holde kulden ud, selvom de snart har været rundt på hver eneste kvadratcentimeter af haven på imponerende kort tid.
I indepausen foran brændeovnen syede vi risposer til at lune vanterne med. De er så enkle, at selv de allermindste kan være med.
Her er en lille DIY til et sæt vantevarmere:

-klip to strimler stof på ca 28 x 6 cm. Fold på den korte led, så dit stykke nu måler 14 x 6 cm
-sy de to lange sider, så der nu er en åbning i den korte ende.
-vend og fyld posen halvt op med grødris.
-sy åbningen sammen.
Alt afhængig af barnets sykundskaber kan de lave det hele selv eller dele af den. Mine unger klippede selv, jeg syede de to sider på maskiner, de fyldte ris i og syede selv åbningen sammen i hånden.

Inden man skal ud i kulden varmer man poserne kortvarigt i mikroovn og putter dem ind i vanterne. Når vanterne skal på, kan man putte risposerne i lommerne. Risene holder på varmen ganske længe, så man kan også lige stikke en vantehånd i lommen udenfor i en pause og få varmen lidt igen.

God fornøjelse i den tykke, lækre, smukke sne.

fredag den 3. februar 2012

Lysende loppefund

I min yndlingsgenbrugsbutik fandt jeg endnu en lysestage til juletræslys. Jeg kan ikke gå forbi de små stager uden at måtte eje dem. Jeg ender ikke med at blive en gammel, sær kattedame, men derimod at blive hende den gamle sære dame, der bor i en brandfælde af rang... Jeg har med andre ord gang i alt for mange uafsluttede samlinger af lysestager.

Men altså.

Den her stod og så så ensom ud, den blå farve minder mig om kommende varmere sæsoners himmelfarve, den passer så fint med mine hvide stager (som jeg har mange flere af end de to på billedet) og så kostede den kun en femmer.

Så må man godt, ikk?

torsdag den 2. februar 2012

Lunt - for dem, der har muligheden!

Jeg har fri idag og sidder under et lækkert quiltet tæppe fra Day jeg fik af min veninde for nogle år siden.

Jeg har det lunt og godt.

Jeg ville gerne have tid til at lave en af disse smukke quilts.
Via
Via
Via
Jeg har quiltede tæpper i skønne stakke herovre, hvis du vil have mere kreainspiration.
Og egentlig føler jeg mig priviligeret i denne kulde, at jeg kan sidde indenfor i varmen og drømme om at lave mig noget mere varme - bare sådan lidt for underholdningens skyld. Selvom vi ikke har de allerstørste stoooore penge herhjemme, er der alligevel langt fra os til dem, der intet har at varme sig med. Når man intet har, betyder mode ikke det store. Hvilket tørklæde eller hvilke kvaster på hvilke huer, der vender hoveder på gaden er ikke en bekymring en hjemløs person har. Jeg siger ikke, at man skal have dårlig samvittighed over at have noget. Jeg synes bare godt, at vi kan dele med dem, der ikke har, når vi har muligheden for det.
Måske har du noget varmende liggende bagerst i skabet, oppe på loftet, nede i kælderen, som du ikke længere har behov for og som kan hjælpe et mindre heldigt stillet menneske igennem den sibiriske vinter som de hele tiden taler om i radioen og tv.
Hvis du bor i Københavnsområdet får du endda en ekstra håndsrækning, for min ven Reza og hans kæreste Camilla samler ind til et herberg for både danske og udenlandske hjemløse. Her er Rezas statusopdatering fra facebook:

Kære alle sammen. Så samler jeg igen varmt tøj sammen til hjemløse. Vi kører det ud til et herberg der både hjælper danske og udenlandske hjemløse. Hvis I har gamle trøjer, uldsokker, en gammel sovepose, sko, tæpper, skiundertøj eller andet I tror kan hjælpe med at holde varmen så skriv endelig så tager vi det med!
Kontakt Camilla på 26409313.
Dear all. I am again collecting warm clothes that can help the homeless in Copenhagen keep warm during this cold winter. We will take the clothes to a shelter that also helps foreign homeless persons. If you have any spare warm clothes, sleeping bags etc. just let me know!
Contact Camilla:26409313


Der er efter sigende stort behov for handsker!

Jeg ved lige, hvor posen med de knap-så-moderne-vintersager står på loftet og når den er afleveret vil jeg drømme videre om at få syet et smukt tæppe. Måske ender Daytæppet så en dag med at hjælpe en anden med at holde varmen.

Jeg ønsker alle en lun dag.

onsdag den 1. februar 2012

Starstitch- min nye hækleven

Jeg eksperimenterer med nye hækleteknikker og lige nu er jeg helt forgabt i starstitch. Det giver en flot struktur og jeg drømmer om at orke at hækle gæstehåndklæder. Det ville se så fint ud, men jeg ved jeg ikke gider mere, når det bliver i karkludstørrelse.
I første omgang bliver det derfor til armbånd, suttekæder, nøglesnore og mobilcover.
Det er også helt fint. Ingen grund til at spænde ben for sig selv på forhånd.

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...