mandag den 30. januar 2012

Minimega lukker - en papirsguru flyver videre med 50% i slipstrømmen

Måske fik du også det altid lækre nyhedsbrev fra minimega igår, hvor Sara skriver, at hun har så herligt travlt, at hun nu lukker sin webshop. Godt for Sara og masser af lykønskninger herfra - men også lidt trist for alle os, der blev så forelskede i økologisk tryk på 100 % genbrugspapir.
Du kan stadig nå at gå på rov i de sidste smukke papirer i minimegas webshop og spare 50 % på det hele, men kun så længe lager haves.

Jeg forudser sortbørshandel, når lageret er ryddet og de smukke papirer vil ende med at blive solgt til skyhøje priser blandt de allermest dedikerede papirselskere.For mit eget vedkommende kan jeg da sige, at mine notesbøger nu kun må besudles på de endnu blanke sider, når der er noget nær relativitetsteorien, der trænger sig på.

GODT hun stadig blogger, så man kan få lov at kigge med i hendes smukke og højæstetiske verden!
Og også GODT hun lover stadig at sende sit inspirerende nyhedsbrev ud.


lørdag den 28. januar 2012

Herfra min verden går

I hvert fald det næste døgns tid, indtil vi atter må 'nøjes' med at være hinandens pennevenner. Det bedste ved at blogge er ubetinget alle de mennesker fra nær og fjern, der følger med i pakken. Uanset om man nogensinde møder hinanden i virkeligheden eller ej.

Ps. Kanelsneglene ligger ikke på en tallerken. Det ER rent faktisk et fad. ALT er stort idag:)

fredag den 27. januar 2012

DIY - hæklet hjerte. Til pynt, til pjank, til en hjertenskær

De små fine hjertehårspænder fik i første omgang ingen opskrift med. Med lidt forklarende links er her en nem opskrift.

Først skal du lave en 'magic circle' som på billedet herunder til og med billede 8.
Via Sugarystitches, hvor du også kan downloade det som pdf og printe det. Bliver ikke smartere og nemmere! Og mere cute:)
Herefter kan du følge min ultraenkle DIY herunder.

Den store cirkel i midten på mit hæklediagram svarer til den magic circle du lige har lavet. Herefter skal du hækle følgende:
*3 luftmasker
* 3 dobbelte stangmasker
*3 stangmasker
*1 luftmaske
*1 dobbelt stangmaske
*1 luftmaske
*3 stangmasker
*3 dobbelte stangmasker
*3 luftmasker
*Kædemaske til at lukke af med og SÅ kommer det sjove, hvor du skal følge punkt nummer 9 på magic circle guiden øverst i indlægget. Det ER en form for magi og det bliver rigtig pænt og uden huller i midten af hjertet.
Hæft ender og pynt med hjerter overalt, hvor det måtte være nødvendigt.

Jeg håber guiden giver mening for andre end mig, sig til, hvis du prøver den af og noget ikke stemmer helt.

PS: se bort fra de store mellemrum jeg har tegnet mellem maskerne. Det er bare fordi jeg ikke tegner diagrammer dagen lang....:)

Tip til en hurtigt hæklet gave

Sofia skal til fødselsdag i weekenden og en del af gaven bliver hjemmelavede hårspænder. Piger med langt hår kan aldrig få for meget hårgejl og piger på syv kan aldrig få for mange hjerter.
Kombinationen blev hjertehårnåle på kort:)

Jeg har fået inspiration til dem på Pinterest. Jeg blogger fra telefonen, så jeg kan ikke linke, men du kan trykke på det sarte ferskenfarvede link under mit profilbillede i højre side af bloggen.

Ha en dejlig weekend, alle sammen.
Her i Odense er den pyntet med sne og i morgen bliver den pyntet med mine yndlingsblogdamer, Mad Men udstilling, Asti, indermad, kanelsnegle, kaffe, Asti, brownies, mojo rojo, Asti (har jeg skrevet det?), øl, hjemmebagte alt-muligt, perlevævning, og mest og bedst af alt: Snak snak snak snak snak til den lyse morgen. Det kan kun blive fantastisk:)

PS: Det fine maskingtape med harlekintern er fra Panduro og kan købes lige her i deres webshop. Jeg har modtaget den i forbindelse med en Valentines temapakke. Mere om det senere.

torsdag den 26. januar 2012

Tvungen hygge

Frida har 38,5, jeg har ingen stemme. Tilsammen giver det hækling og Rosa fra Rouladegade i sofaen.

Når det nu SKAL være sådan, så er det egentlig ret hyggeligt:)

Jeg har hæklet hårspænder, jeg skulle lige prøve en idé af. Der er plads til forbedring, men grundidéen er enkel og derfor god.
Nu varierer jeg dagens indhold med et iphonecover.

fredag den 20. januar 2012

Træk vejret dyyyyybt

Om få minutter går det løs. Kreative undervisere i FOF er samlet på Middelfart Bibliotek (som for øvrigt er virkelig smukt indrettet) til den årlige inspirationsdag.
Om 13 minutter skal jeg holde mit oplæg.
Og jeg kan mærke, at jeg vist ikke skal have mere kaffe...

onsdag den 18. januar 2012

Dobbelt ironi

Ha! Jeg har lige skrevet et langt indlæg om min MacBook, der strejker og at det er mere end træls, for på fredag skal jeg holde mit første foredrag om blogging for foreløbigt 39 tilmeldte (Gulp.....!) og da jeg ikke kan komme ind på noget i computeren, må jeg skrive det hele igen på papir og med fjerpen!

Og aldrig så snart trykkede jeg udgiv på min bloggerapp, før den også crashede og lukkede helt ned uden at gemme en kladde.

WTF??!!

Har det noget at gøre med Googles trussel om at lukke ned? Tyvstartede de og går allerede nu i Wikipedias fodspor?

Godt jeg snart kan hele oplægget i søvne....

But still....!
Måske virker det om lidt? Kryds lige fingre. Især på fredag.

mandag den 16. januar 2012

Man ku sige så meget...

...om hvorfor jeg ikke har skrevet et eneste ord her i 16 dage. Og inde bag min pande har jeg da også skrevet mange og lange indlæg, men når man har brændt sit overskudslys i begge ender kan det være svært at finde dét, der skal til for at få ordene krøllet ud gennem fingrene. Jeg har været lagt ned med alt for meget om ørerne. Helt enkelt.
Istedet har jeg taget en kold tyrker på onlinehejs med (alt for meget) indlagt kommunikation. Nogle gange skal man holde en lille pause med konsumeringen for at føle sulten igen. Sagde lommefilosoffen....

Noget har dog fyldt temmelig en del mere end andet.

Måske er det total faux-pas at indrømme på et så kommunikationsbåret medie som en blog, men mine ord har bare føltes helt opbrugte. Og utilstrækkelige. Når tankerne så hele tiden suser rundt om hende her og hver eneste lille fiber i kroppen bare har lyst til at pakke hende ind i vat, ja, så føltes det bare så tomt at sætte sig for at skrive om en pude jeg har syet eller en dims jeg har broderet. Jeg kan da ikke skrive om kreating, når en god veninde pludselig har en livstruende sygdom alt alt for tæt på! Det føltes bare så helt og aldeles forkert. Også selvom jeg udemærket med min sunde fornuft ved, at man selvfølgelig ikke bare kan holde vejret og vente på, at canceren lister videre uden at mærke hende mere. Det er jo ikke sådan det virker. Heller ikke selvom det ser ud som om, den heldigvis ikke viser hende en aggressiv opmærksomhed.

Da jeg var barn, fik min brors bedste ven konstateret kræft i sit ben og fik det amputeret. Hans styrke (min brors vens) igennem det årelange sygdomsforløb gjorde et meget stort indtryk på mig, både dengang og sidenhen. Intet i hele verden kunne slå ham ud og han trænede endda til handicapOL i svømning. Desværre var han ikke så heldig, at sygdommen listede videre, men tog ham med allerede, da han gik i sjette klasse og han nåede aldrig til sit OL. Det er mange år siden, men fra dengang og til nu har jeg sendt ham og hans familie mange tanker og ofte tænkt på, hvordan i alverden man klarer sig igennem noget så absolut omvæltende. Hvordan kan man nogensinde få en normal hverdag igen? Når den grumme gæst tager værten med videre på sin hærgen...

Men livet går videre. Og Christina bliver rask. Det skal hun. Oddsene er gode og det varmer og puster klumpen i halsen lidt væk og tørrer vandet, der truer med at løbe over, hver gang noget banalt viser sit ansigt. Noget så helt-nede-på-jorden-livligt som kattekillinger....ja, jeg kan godt selv høre, hvor åndssvagt det lyder. Mine følelser er ikke fornuftigt indrettet...!

Nogle gange kommer skriverhjælpen fra en kant man slet ikke venter. Idag skulle jeg tale noget særlig forsikring med et stort dansk firma og kvinden i den anden ende af røret præsenterede sig med et meget specielt efternavn, så jeg hoppede på stolen og lige måtte spørge en ekstra gang. Og om hun mon ikke er fra Kirkeby ligesom mig? Jo, den var god nok. Og hun kunne også huske mig. Lige pludselig var jeg tilbage i ottende klasse og hørte om, hvordan hun gav sin søn 'lov' til ikke at kæmpe en urimelig kamp længere, da hans kræfter slap op.
Dér var mit perspektiv, ud af det blå. En kvinde, der lever videre efter at have mistet sit barn. Man kan jo ikke sætte det levende på standby, 'bare' fordi den anden side også viser sin eksistens. Og jeg er endda så heldig at kunne beholde min veninde!

Tak, E.


Online samtidig med dig

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...