De næste par måneder byder på udfordringer, som gør mig lidt stakåndet på forhånd. Jeg kan ikke sige så meget om det endnu, men enhver limbodanser ved, at når man først har været nede i knæ at danse, så føles det så vidunderligt rart, når man atter kan danse frit og lade skørtet snurre. Og især, når man ikke er tvunget til et påklistret visning af tandsæt.
Jeg har fundet mit store dansesmil frem og ser frem til, når den partner, der er den absolut rette for mig, kan præsenteres:)
Indtil da: Limbo!
Ps. Nederdelen her, som jeg ville ønske jeg skulle snurre og dreje i, er fra H&M, hvis nogen skulle få lyst til sådan en. Og hvis man kan passe noget i børneafdelingen.
Indlæg
Det lyder spændende. Jeg sender vind til skørtet - pøj pøj!
SvarSletDu forstår da at gøre os nysgerrige. Det skal nok gå, husk at hvile ;o)
SvarSletUden at blive alt for kryptisk, så er det dansepartner nummer to på balkortet, der sætter ild i mit blod og så kan man da godt ønske sig den første dans lidt hurtigt overstået:)
SvarSletJeg er ret sikker på at du er en mesterlig danser og glæder mig til at se hvem der har skrevet sig på balkortet. Godt bliver det helt sikkert med sus i skørterne. (og så kan du jo huske at tegne hjerter til Ronnie når du kommer glad hjem fra dansen også selvom netop den dans ikke inkluderer rock og øl).
SvarSlet