Hæklede gaver

Udover den hækleinspiration man kan finde hos de danske og nytænkende hækleguruer som f.eks. hende her, hende her, hende her, hende her og hende her og hende her (for nu bare at nævne et lille udpluk), så surfer jeg for tiden Pinterest tyndt for nye projekter jeg kunne få lyst til at lave med min hæklenål. Foreløbigt er resultaterne kun gået ud over mig selv og børnene, men  når jeg bliver lidt dygtigere, kan det godt være jeg tør forære noget af det væk.

Lige for tiden har jeg lange øjne til disse skønheder. Og jeg agter at gøre som Puk opfordrer til, nemlig at lette ræven og rent faktisk få omsat noget af den inspiration til håndgribelige og færdige ting.

Lige om snart...

Fundet her på en absolut fantastisk overdådig blog. Helt ærligt - en hæklet computer? Hvor meget mere lækkert kan det lige blive??

Det skulle da lige være et cover til den ægte slags, som jeg fandt på denne blog, der kombinerer de altid lækre Libertystoffer med hæklerier. Smukt med smukt på.

Jeg kunne også godt tænke mig at prøve at lave nogle i stil med dem her, måske bare i klassisk Mary Jane-stil med en enkelt rem...Jeg fandt dem her på en i øvrigt meget, meget smuk blog. Snyd ikke dig selv for et kig!

Jeg når sikkert ikke at hækle en julegave til mig selv, men det føles som om, at der er verdens længste timer i døgnet på den anden side af weekendens Popopsjulemarked i Horsens. Nu har det fyldt en del i forholdsvis lang tid og *pOp* så er det væk. På den anden side er det jo netop det fornemme og hele essensen ved et pop op-koncept. Here today, gone tomorrow.

Ses vi mon i Horsens i weekenden? Hvis du ikke selv kommer, men kender nogen, der ville elske at shoppe lækre og unikke julegaver, så send dem hjertens gerne en tur forbi Popops.dk på facebook og en tur forbi Torvet 6 i Horsens.

Maskulin keramik

I den kommende weekend fyrer Trine og jeg op for det sidste Popops.dk-marked i år. Denne gang er det overvejende de mere etablerede kunsthåndværkere der er med som udstillere. Heriblandt er Jacob Skov, der laver noget skøn keramik som jeg er meget fascineret af. (historien bag udformingen er også ret skæg, læs den på hans side)

Da jeg så hans keramiske udfoldelser første gang, tænkte jeg 'æstetik + maskulinitet + råhed i skøn forening' og overgav mig helt. Men alt har jo kun den værdi vi selv tillægger det og derfor synes jeg netop, at billederne her, som jeg har nolet fra Jacobs side er ekstra interessante, for nu ser jeg det pludselig som meget feminin keramik.

Sjovt som farver og styling kan gøre en masse, ikke?

Jeg håber vi ses i Horsens, Torvet 6 lige ved den klassiske juleby. Vi 'bor' lige overfor kirken.

Mine julerier i avisen

Normalt plejer jeg at pynte til jul stille og roligt i løbet af december, men i år er det gået en del stærkere, for mine julerier skal i Fyns Stifttidende på søndag. Ella og jeg har pyntet appelsiner og lavet musetrapper mens jeg snakkede om min barndoms jul langt ude på landet, omme bag den store skov og hvor det altid sneede.

Nu er journalisten gået og så kan jeg finde mine store poser med rodet frem igen. Men først skal Ronni lige have liv at nyde, at kone og børn ikke fylder hele hytten med dims overalt. Hanen er trængt i kurven herhjemme!

Fra på søndag er jeg atter med kamera. Jeg glemte det i Horsens sammen med mit hjerte hos dejlige Trine. På fredag starter andet heat med Popops.dk-julemarkeder. Ah, det glæder jeg mig også til. Så skal jeg shoppe de sidste julegaver. Jeg håber nogen ønsker sig keramik?

Koglekalender

Jeg er i gang med at pakke alt muligt dims ind til pigernes pakkekalender. I den her er der et miniviskelæder formet som en lagkage. Det er dims i dén afdeling, det hele.

Næsten.

Jeg vil også gerne pakke rosinpakker, müslibarer og sådan noget ind, men Ronni synes jeg er en fedterøv. Der ikke engang giver rigtig slik i pakkerne. Jeg (over)hører protesten, for jeg kan ikke se den pakkekalender han (ikke) har lavet nogen steder. Nå, til gengæld gider han tonse rundt i sneen i flere timer, når den kommer. Det gider jeg ikke.
Mind mig lige om det, når der står en karikeret udgave af mig i sne i forhaven!

Den falske jul står for døren

I år bryder vi en tradition jeg ellers nærer temmelig stærke følelser for. Vi skal ikke holde jul herhjemme med min mors ris à la mande og anden, der smager lige som den skal. Måske udskiftes den ligefrem med skrupforkert ujulet flæskesteg? Min yndlingsrødkålssalat udgår måske til fordel for den varme udgave. I år drager vi nemlig mod Bornholm til den allermest forkerte jul, der overhovedet findes, nemlig den hos svigerfamilien!!
Heldigvis har jeg en enkelt erfaringsjul i bagagen, så jeg véd, at de (også) gør alting rigtigt. Trods alt...

Sådan da;)

Første gang vi holdt jul på Bornholm, var jeg i tæt smskontakt hele aftenen med en veninde, der også fejrede jul med kærestens familie, hvor de selvfølgelig også fik brunede kartofler, der var helt i skoven og en sauce, der bare ikke smagte som vor mor laver den. Hendes kæreste er køkkenchef på Cofoco, så på en eller anden måde, syntes jeg, hun skabte sig lige en anelse mere end mig...bare en anelse!

Selvfølgelig blev vores hysterisk bange anelser for aftenen gjort til skamme og aftenen var lissom den skulle være. Med nogle andre ved roret. Og det er egentlig også helt ok. Når man først får så meget konfekt, at man må overgive sig.

Det er derfor med sindsro, jeg pakker julekufferten i år. Jeg er også helt på det rene med, at vi ikke skal ha juletræ i år. Jeg har nemlig klunset en flot fyrregren i børnehaven og pyntet den med fine sager i keramik.

Og så skyldes min nu rolige juleattitude måske også, at jeg har stoppet mine forældre og min bror ombord på bornholmerfærgen. Så kan vi holde jul hvorsomhelst for min skyld!

Kender du det ikke også godt? Der er f..... ikke nogen, der skal komme og pille ved min gamle jul!

Syg af begejstring

Under det lune tæppe på sofaen ligger jeg og prøver at samle weekendens oplevelser på det funky, finurlige og festlige designermarked i Horsens. Jeg leder efter de helt rigtige ord, men min hjerne er hygget helt i smadder, så enten bliver det her et meget kort eller et meget langt indlæg.

Lad os se, hvordan det går...

Allerførst vil jeg gerne sige den der slags tak, der faktisk slet ikke kan siges. Den slags, der skal mærkes og føles. Den slags tak, der flere gange i løbet af weekenden trak vand til øjnene. Af taknemmelighed, af lykke, af varme, af fællesskabsfølelse, af platte jokes, af glæde og af en varme, der kan holde selv den mest knugende frost væk. Ja, jeg er måske lidt af en tudemarie, så.

Jeg er for eksempel mere end almindeligt taknemmelig for at lave marked med Trine. Og med alle udstillerne. Og sponsorerne. Og alle de kræfter, der i øvrigt har hjulpet og båret os frem, ingen nævnt - ingen glemt. Heldigvis er det langt fra slut! Der er jo f.eks. et Popops.dk-marked mere i weekenden 2.- 4. december. 

Og så er jeg så enormt armene-i-vejretstolt over, at min oprindelige idé med at samle www og gøre det hele til virkelighed nu atter bevæger sig i den retning jeg ønskede mig ved det første marked i pakhuset her i Odense sidste år, nemlig med en varme og omsorg og fællesskabsfølelse mellem alle deltagere. Med absolut uvurderlig hjælp fra Trine.

Nå, det endte alligevel med at blive lidt langt og uden mange billeder at krydre med, for jeg glemte kameraet i Horsens. Helt ærligt! Godt jeg fik dygtige Anne til at skyde en masse lækre billeder til mig. Med Cristines kamera. Som jeg jo ikke har fjernadgang til. Et omvendt bevis på, at sammen kommer vi langt? Jeg håber I er blevet billedemættet rundt omkring i blogland. Jeg lover at jeg husker mit kamera næste weekend igen. I må nøjes med et jeg har stjålet fra Trine.

Overskriften er ikke et forsøg på at være uklædeligt meget på fod med de meget yngre mennesker, der synes noget er sygt, når min generation ville kalde det fedt. Næ, jeg er såmænd bare blevet så voksen, at jeg ikke længere brækker mig (helt bogstaveligt!) af begejstring, når der sker noget fantastisk. Nu nøjes jeg med en omgang feber og en bomstille dag på sofaen.

Og en krop, der altså stadig er så ung i det (!), at den strejker, når det hele bliver alt for fantastisk.

De unge og vilde

Puk og jeg holder eet langt frikvarter med fremtidens entreprenører på Danish Entrepreneurship Award 2011 i Odense Congress Center. Vi kan hilse og sige, at de er ellevilde med at hækle og lave ringe i krympeplast!

Og jeg mener virkelig VILDE!! De står i kø for at være med og det er superhyggeligt. Her er alle aldersgrupper og der udveksles idéer i en lind strøm.

Vi når ikke så meget blogging, jeg har stjålet mig til mit eget lille frikvarter midt i mylderet.

Skal en entreprenør kunne strikke?

Imorgen pakker jeg bilen og kører ud til Odense Congress Center, hvor Puk og jeg skal stå for det kreative islæt i frikvarterszonen til Danish Entrepreneurship Award 2011. Kreative, innovative studerende med en iværksætter i maven kan hele dagen gå fra det ene fede foredrag til det næste og fylde tænketanken op. Når deres hjerner er kogt helt i smadder over alle de idéer de får, så kan de komme over i frikvarterszonen, hvor Puk og jeg forkæler deres krea-gen og stryger deres taktile intelligens med hårene med garn og krympeplast i skøn forening. Vi liveblogger derfra, så hvis du synes det er tovligt, du ikke skal med, så følg med hos Puk og mig i morgen for at få en lille bid af alt det fede. Hop gerne over til Puk og besvar spørgsmålet om, hvad der er det bedste ved at blogge. Eller skriv herunder i kommentarfeltet, hvad lige netop du har fået ud af at blogge. Så tager vi det hele med i morgen til de unge mennesker med masser af drøn på iværksættermotoren.

Vi ses her i morgen.

Hov, jeg skal ikke glemme at svare på mit eget spørgsmål i overskriften.
Nej, strik behøver ikke være en spidskompetence hos en entreprenør/iværksætter, men jeg er fuldt ud overbevist om, at kreativ tankevirksomhed er nøglen til vækst.

Bagud eller foran med and + opskrift på rå rødkålssalat

Når hverdagen opsluger traditionerne og byder på spaghetti med kødsauce 11.11, må man jo tage revanche en anden dag.

Som blev idag.

Jeg vil gerne dele min opskrift på mine yndlingsvintervitaminer, rå rødkålssalat med appelsinfileter, valnødder og hindbæreddikke.

Hov, nu kom jeg til allerede at lave opskriften! Aij, vi kan vist godt tåle lidt mere pinden ud på den, så jeg lige kan få lov at lege madblogger for en stund

Ingredienslisten har jeg jo allerede afsløret, men jeg gemmer den hemmelige lidt endnu...

Hak rødkål fint, gør det modsatte med valnødderne, vend med appelsinfileter, et drys sukker, hindbæreddikke og ta-da: Friskkværnet peber! Uhmmmm. Det tager lige det fede fra tilbehøret. Alt afhængigt af, hvad man spiser mest af. For mit vedkommende er det faktisk rødkålssalaten, der er i centrum ved andespisning og alt det andet er lækkert, men absolut sekundært tilbehør.

Velbekomme:)

Andet forsøg med mønsterstrik blev til en hue

Jeg har alligevel ikke helt opgivet at lære mig at strikke mønsterstrik. Det bunder nok i noget med, at materialerne ikke må få lov at vinde over mig. Det er mig, der er betvingeren!

Jeg har ikke strikket efter noget mønster, men bare lavet en slags kruseduller med garn og pinde efterhånden som det hele skred fremad. For at holde det så simpelt som muligt for mig selv og undgå at blive forvildet i matematikkens verden samtidig med jeg skulle holde styr på 5 farver, var mit kriterie, at mønsteret skulle være deleligt med 2. Lidt hovedregning havde jeg dog plads til!

Jeg har ikke hæftet ender endnu. Gør det lige om lidt...tror jeg...

Mønsteret synes jeg egentlig er blevet ok, men igen har jeg slået ALT for få masker op og selvom huen egentlig var tiltænkt mig selv, må jeg endnu engang afgive strik til mindre hoveder i familien. Jeg har slået 100 masker op til rib og derefter taget ud til 136 masker i alt. Stadig for småt...

Æv!

Men i det mindste kan jeg da glæde mig over, at det er lykkes at få Frida til at iføre sig en af mine huer. En af mine mange, mange alt, alt for små huer. Suk.

Lyserød lørdag

Jeg har en absolut yndlingsgenbrugsbutik her i Odense, hvor jeg hele tiden gør de bedste kup. Længe har jeg haft fornemmelsen af at gå glip af en masse genbrugsguld i alle de andre butikker, fordi jeg jo ikke har haft kørekort og dermed let adgang til dem alle sammen. Men efter jeg har fået det lille fine lyserøde kort har jeg konstateret, at græsset ikke er grønnere på den anden side, 'min' genbrugs er bare den bedste og den billigste.

Se nu bare, hvad jeg fik for en skaldet tikrone den anden dag. Fine porcelænsstager til små lys. Jeg samler måske nok en lille bitte smule på lysestager til juletræslys, som jeg bruger hele året. Alt i miniature lokker mit øje.

Jeg har aldrig set dem før, men jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan støve 24 op.
Præcis som jeg har prøvet på med mine andre samlinger, så jeg kunne have 24 små lys på bordet juleaften. Det er aldrig lykkes...
En mindre festlig lyserød lørdagsting er det her. Som jeg har sorteret lidt i idag.
Jeg knuselsker ikke IKEAkasserne, men ungerne kan se igennem og jeg bilder mig ind, at det minimerer rodet.

Bare en anelse...

Og i skrivende stund strikker jeg (og skriver, sæføli!) lige under den duftende hyacint på hylden.

God lørdag med efterårssol til alle.

Man kan vel aldrig få nok af det

Altså det der held.

Idag skal en god ven til en vigtig samtale og jeg krydser alt for, at det går som det bør. Og hvis man er til den alternative side, så er det da en ret god dag at skulle sådan noget, 11.11.11. Og så er det endda klokken 11! Altså, 11.11.11 11. Hvor tit sker dét lige? (Lad være at svare, det var et retorisk spørgsmål med et alt for oplagt svar:))

Skal du også forfølge dit held idag? Jeg har i hvert fald selv tænkt mig at give det et skud.

Inspiration til fin, fantastisk og fjollet julepynt

Jeg har hentet min yndlingsjulepynt ned fra loftet. Jeg er ikke til 100 % traditionel juleoppyntning - jo, hvis det får et tosset twist, men så over giver jeg mig til gengæld også fuldstændig. Sidste år kastede jeg min kærlighed på ETnissen som fingernemme Malene har lavet. Den mærkede jeg straks, at der lå en juleklassiker gemt i. Er den ikke simpelthen bare for kær? Hvis jeg kunne få lov, ville jeg pynte et helt juletræ KUN med ET!

I den sene vinter/tidlige forår var jeg desuden så svineheldig, at søde og meget betænksomme Ulla havde husket min svaghed for kitschet julepynt, da hun selv shoppede særheder og så sendte hun mig sørme et hulasvin! Hvor heldig har man da lov at være! Og nej, det er ikke pæne billeder, det er bare et par hurtige skud. Om lidt kommer de pæne billeder...

På min yndlingssurfside, Pinterest, har jeg fundet mere lækker julepynteri, både i den traditionelle afdeling og i den mere gakkede, der kalder smilet frem. Jeg synes nu også, at de to bør kombineres, for at det ikke bliver enten en gentagelse af sidste år eller et farveladefreaky cirkus.
Måske kan du bruge nogle af idéerne?

Den her nostalgiske udgave af juletræspynt vil jeg prøve at lave. Det må være noget med nostalgiske billeder fra nettet, en printer, noget karton og en limstift. Fundet HER

Den her lille lysasiet skiller sig virkelig ud fra alle andre jeg har set. Den er både fin og frygtelig på samme tid. Grunden til at den alligevel fungerer er helt sikkert, at den får et roligt modspil af neutrale farver. Hvis man er til megakitsch, kan man jo bare lave den i neon! Og lur mig, om man ikke også kan spraye sig til lysestager i ens kulører. Hvid er altid lækkert. Faktisk min yndlingsfarve - jeg når bare aldrig at nyde den så længe ad gangen. Ahh, life with kids!

Åh, og se nu her! En FANTASTISK kombination af klassisk strik, varme fingre og humor. Jeg er helt forgabt i dem! Hvem, der dog bare kendte en kyndig og hurtig mønsterstrikker!

Fundet HER (kræver login for at se, men du fortryder ikke, hvis du er glad for strik!)

Det sidste billede kan vel dårligt kategoriseres som egentlig inspiration, men man har jo altid lov at undre sig over andres (jule)smag, ikke? ;)

Første forsøg

Jeg ved altså ikke helt med det her mønsterstrik. Jeg er ikke sikker på, at vi har en fremtid sammen.

Mit første forsøg med mønsterstrik er jo det her pandebånd som jeg først syntes var alt for lille. Måske skyldes det bare, at jeg har syet det for stramt sammen? Så nu spørger jeg altså lige her, for Ronni kan slet ikke rumme, at pandebånd sku være smart igen og derfor får jeg mest undrende blikke over at jeg i det hele taget ifører mig en ørevarmer uden top.

Men helt ærligt- hvis nu jeg ikke havde sagt, at det føltes lidt stramt om knolden, kan man så med strikkekyndige øjne spotte, at der nok godt kunne have været slået 4-8 masker mere op?

Jeg er endnu for meget striknovice til at kunne se det selv

Kan man hækle en lampe?

Måske ved du det allerede godt, men jeg har jo også en facebookside. Eller Karlssons Kludeskab har en facebookside. Hvilket selvfølgelig er det samme...sort of...

Anyways.

Jeg er begyndt at bruge den.

Igen.

Jeg har nemlig ikke sådan rigtigt kunne finde ud af, hvilket ben jeg skulle stå på derovre, når jeg nu også har bloggen. Hvad i alverden skulle incitamentet så være for at følge med derovre? Og kan man overhovedet tillade sig at ønske, at nogen skulle like siden, når man ikke engang selv ved, hvad man egentlig vil med den? Nej, vel?

Men det har jeg så bare lige brugt et par måneder på at tænke over i ny og næ. Og nu har jeg mærket så tilpas meget efter, at jeg lige præcis ved, hvad den side skal være.
Den skal være mit nye fristed, hvor jeg er endnu mere casual end her på bloggen. På facebook er der ikke så mange ord, mere billeder og links til fed inspiration og mig, der ikke gør helt så meget ud af at skrive.

Ah, det passer mig gevaldigt godt kan jeg mærke. Lige nu snakker vi om hæklede lampeskærme på væggen. Vil du være med?

Julemarked - let the fun begin!

Det her er noget af det sjoveste ved at lave markeder!
Jeg shopper lige nu de allersidste sager til kreative udfoldelser på Carl Johans Gade 2 i Horsens på søndag fra 10-16. Trine og jeg inviterer til juleklip med tilhørende glögg, æbleskiver og juleknas. Vi skal lave hvid pynt til julemarkederne og Trine har været så elskværdig at lægge hus til. Hvis du har lyst til at hygge sammen med os, så send en mail på popops.dk@gmail.com.
Jeg håber vi ses.

Fra billig kinabog til personlig notesbog

Det er ikke altid jeg har plads til den store notesbog, når jeg er ude af huset, men en notesbog MÅ jeg have med. Jeg har lavet en miniudgave, der kan passe i hver en lomme.
Jeg har pimpet den fra den klassiske kinabog i sort med røde skrå hjørner og rød ryg med ternet gavepapir fra House Doctor, papirsdoilies, et frimærke fra samlingen, glitterlim fra Panduro, Rie Elise Larsen-papir, et lille manillamærke med en turkis sløjfe og et par hjemmelavede stempler og sidst, men ikke mindst har jeg brugt den helt uundværlige masking tape i marineblå med hvide prikker og en neongrøn på ryggen.

Jeg er blevet så glad for den, at jeg lige skal tage mig sammen til at tage hul på den. Det var jo ikke helt meningen! Men mon ikke det er noget med bare at tage hovedspring, slå den op og lade som om den stadig er røvsyg at se på udenpå? Når jeg først får skrevet det første ord i den, er den jo pludselig meget mere værd, end når den bare er nøgen.

Hvem sagde berøringsangst?

Aftenstemning

Vi har taget lidt forskud på den virkeligt mørke tid og hængt et par lyskæder op i spisestuen og børnenes stue her til aften. Frida syntes, det var vældig hyggeligt og ville for alt i verden ikke gå glip af et øjeblik af den nye vinduesudsmykning.
Mmmmmm, der er alligevel nogle formildende omstændigheder ved november. Lyskæder er så gode til at jage det triste mørke lidt længere væk. Eller i hvert fald holde bevidstheden om dens/dets?? tilstedeværelse lidt væk.

Jeg overvejer at hænge gardiner op i år. For første gang nogensinde siden jeg var 12-13 år. Jeg er ikke vinterdepressiv, men jeg synes det er synd at holde lyset ude. På den anden side bliver man forhåbentligt aldrig for gammel til at bygge huler?

For kold. Og for fed? Mønsterstrik, min bare!

Jeg fryser på ørerne og derfor ville jeg strikke mig et pandebånd og i samme ombæring få lært mig selv at mønsterstrikke.

Det kan jeg så nu.

Nu mangler jeg bare at lære, at mønsterstrik er lige knap så elastisk som enkeltfarvet strik....

I hvert fald passer det strikkede pandebånd slet ikke omkring min knold. Ellas fireårige hovede passer som hånd i handske- eller noget - men det er lige lidt for bredt. Ih-ha. Projekter, der ikke lykkes i første omgang, træner ikke bare evnerne udi den anvendte teknik. Man får også støvet nogle hengemte gloser af.

Hey, måske skulle man kombinere de to og strikke sig et pandebånd, hvor mønsteret danner lige præcis det ord, der ligger en på tungen, når det driller? To fluer med et smæk?
Nah, på den anden side, så går jeg nok død i at lave diagrammet til for€&@<%{}*$£¥!!!!!

Jeg er nomineret til Isabellas blogpris og konkurrencen er startet!

Der er fine blogs med og det hele foregår her på Isabellas facebookside. For at afgive din stemme, skal du stemme i alle kategorierne og så deltager du i konkurrencen om lækre produkter fra Isabellas.

Jeg håber rigtig mange af jer, der læser med, vil gå ind at stemme.
Også selvom jeg tidligere har tilkendegivet, at jeg synes det er en sær følelse at konkurrere på noget som helst med sin blog.

Især, når det gælder hverdagen, som jo er sådan en vi alle har. Min er ikke bedre end din, trust me.

Allerhelst vil jeg jeg faktisk bare gerne dele ud af dens positive elementer og det synes jeg, at der er mange andre bloggere, der også gør rigtig dygtigt og inspirerende. Rakel og jeg har talt en del om det 'i kulisserne' og derfor blev jeg rigtig glad, da hun skrev til mig tidligere idag, at hun har haft tid til at sende Isabellas en laaaaaaaang liste med ANDRE skønne, kreative og inspirerende blogs. For det er jo dét, det faktisk handler om (for mig i hvert fald) - at det er summen af os alle, der udgør lækkerheden. Nogle dage har man lyst til at læse om det lette og lyse og den næste dag er tonen sat i mol og så søger man naturligt mod de blogs, hvor stemingen er mere melankolsk.

Min stemning lige i skrivende stund er denne

Billedet er lånt her

Og nu skal jeg nok holde **** med mine funderinger over at konkurrere med hinanden og bare være glad for, at jeg er nomineret, nå!

Og uanset hvad, så er jeg bare meget meget glad for alle de ord I har skrevet her om min blog. De varmer længe!!