Kan det virkelig passe??

Det er noget af en kold tyrker at komme hjem til grå og våde skyer. Kan det dog ha sin rigtighed, at man skal have en langærmet på? Come on, sommer!! Det kan du gøre bedre. Man har set det ske før!
Den pudsige sweater har jeg ikke kunnet spore til noget eksisterende sted, i fald du bare MÅ eje den, men jeg har repinned den lige her. Følg med, hvis du har lyst, men vær advaret om, at Pinterest er stærkt vanedannende!!

Værre end facebook.......!

Hvad gjorde man i Gamle Dage?

Der er bemærkelsesværdigt få billeder på mit kort fra vores ferie. Det har nemlig slet ikke været nogen sport at tage billeder denne gang, for en eller anden funktion har sat sig fast på kameraet, så det jeg kan se i søgeren, er ikke det, der ender med at være på billedet! Det lyder måske lidt underligt, men det er noget med, at når det ser uskarpt ud i søgeren, så er det alligevel helt fint, når jeg først har taget billedet. Det vil sige, at der ikke er noget sjov ved at stille manuelt skarpt på noget som helst, for jeg kan ikke se, hvad det er jeg stiller ind på!

Ih-ha!

Det tog altså lidt af fornøjelsen. Jeg følte, at jeg lige så godt kunne have haft mine forældres gamle Ricohkamera fra firserne med. Den eneste forskel var, at jeg godt kunne zoome lidt ind og ud på ting.
De fleste af billederne er derfor blevet sådan lidt tilfældigt ok. Det fik mig til at tænke på, hvordan man bare tog sigte og skød, inden det blev alle forundt at kunne købe et lidt mere fancy kamera. På en eller anden måde har det jo også sin charme, det der med at glæde sig til at se, hvordan billederne mon er blevet.

Her er et af dem, der tilfældigvis lykkedes nogenlunde. Det er fra en aften på en restaurant ved den lille vig vi boede ved.

Hvis nogen overvejer Mallorca som årets feriedestination kan jeg varmt anbefale Porto Colom på sydøstsiden. Vi boede i udkanten på et mindre hotel ved den strand, der hedder Cala Marsal/Cala Marcal (mange stavemåder på samme sted/by forvirrede både os og gps'en mere end en gang!) og på denne tid af året er der ikke fuld knald på alt turistskramlet endnu. Ikke alt for mange butikker med luftmadrasser/badedragter/badetøj/flipflops/stråhatte og alt muligt andet souvenirgejl var åbnet. Bare flot havnestemning i selve byen og afslappet strandstemning, hvor vi boede.
Jeg får helt lyst til en kold øl selvom klokken knap er middag!

Landing

SÅ er jeg langt om længe landet ordentligt efter forårsmarkedet. Ugen efter markedet gik med oprydning med hjælp fra familien og søndag morgen tog vi afsted på ferie. Fjorten dage i Mallorcas dejlige varme sol. Ahhhhhhhhhhhhhhhhhh...........
Men nu er jeg klar til at lade ordene og billederne flyde herfra i en lind strøm igen. Der er virkelig meget, der trænger sig på og gerne vil ud. Både om markedet, fremtiden for markeder, mine workshops, mine kreasager og ikke mindst alle de ting, der får hjertet til at slå en smule hurtigere. På den gode måde, ikke den med stress på. Jeg har fået et indre overblik over rigtig meget og nu skal jeg til at omsætte det til noget praktisk.

Kreasager har jeg ikke været i nærheden af i umindelige tider, på nær en kjole som jeg lige nåede at ræse igennem maskinen aftenen inden vi tog på ferie. Jeg håber sommeren snart indtager Danmark. Ikke mindst fordi Ella ser så sød ud i den kjole hun selv var med til at bestemme (med skjult styring...host-host), hvordan skulle se ud. På billedet har pigerne selv fået lov at bestemme, hvad de ville bruge deres penge på. Det kom manden uden hovede tilgode...

Min netshop har jeg opsagt for et par måneder siden og den udløber om en måneds tid. Det betyder ikke, at jeg ikke længere sælger af mine sager, men bare, at jeg flytter over på en anden platform, for jeg var aldrig rigtig tilfreds med shoppen. Maskinrummet var noget tungt og møjsommeligt mas, og som kunde synes jeg også, at der var alt for mange ting man skulle udfylde for at få lov at købe bare en lillebitte ting. Nåja, og så sender den kun ordrebekræftelser efter forgodtbefindende. Til både kunder og til mig. Ikke ok! Så den er dømt ude og jeg glæder mig til at arbejde med et mere enkelt system. Enkelt for mig og for mine kunder.

Og hvad er der ellers sket derude i verden? Jeg har været i en skøn offline osteklokke i 14 dage. Har ikke skænket noget som helst en tanke andet end om børn og voksne havde nok solcreme på, om jeg skulle hoppe i bølgerne, læse en bog mere eller se mig om efter noget frokost på en strandcafé.
Lige til at holde til.
Og alligevel - i længden bliver selv den slags kedeligt. Med fare for at lyde så gammel som jeg er plus lidt til, så er jeg rigtig glad for at være hjemme igen.
Men igen: Hvad er der sket de sidste 14 dage? Er der noget jeg simpelthen er gået glip af? Er der kommet et totalt uundværligt produkt på markedet? Er der kommet en bog jeg SKAL læse? Er der noget jeg skal vogte mig for? Jeg har læst noget med farlige agurker. Ikke bare agurketider, men farlige agurker, hvad er nu det?
Det her offlinehejs virker rigtig godt, mens man er i det. Når man stiger på toget igen, er det som om det kører alt for hurtigt! Jeg skal vist lige i form igen.

Men allerførst skal jeg vist ind at tage hovedspring i et par tekstiler, tjekke alle de mails, der er kommet og markere overfor edderkopperne, at territoriet igen er mit!

Hukommelsessvigt

Jeg har glemt, hvordan man gør andet end at lave marked.

Helt og aldeles!

Sådan føles det i hvert fald. Lige nu går vi og rydder op og uanset, hvor god en fest man har holdt, så er det altid en lidt fesen fornemmelse, når det hele er slut. Og festen ER slut - alle er taget hjem og her hænger blot en snert af pollen tilbage i hallerne. Nåja, og så et par plader eller tyve, der skal afmonteres, jord i rå mængder, der skal køres væk, snegle, der skal tilbage til min fars have (gad vide, om han har opdaget, at jeg skrev 'direktørsnegl' på det ene hus?), møbler, der skal sælges eller køres på vores lager til en anden god gang og et regnskab, der skal gøres endeligt op.
Det helt store evalueringsindlæg er jeg ikke nået til at skrive endnu. Dertil er der stadig for meget vi skal have afklaret og alt for mange spørgeskemaer jeg skal have læst efter og alt for mange indlæg jeg skal have læst på en masse blogs og gå og mærke lidt mere efter, hvad jeg egentlig selv mener om det hele.

Der er ikke mange, der er helt 100% enige i noget som helst, tegner der sig allerede et meget klart billede af. Jo - én ting er alle enige om: Det er 'nogen andre', der skal betale for gildet. Udstillere, besøgende, arrangører - alle er de/vi enige om, at det i hvert fald ikke er dem selv, der skal til lommerne. I den perfekte verden fandtes der et utal af fonde og puljer vi kunne søge løs af og få bevilliget i et væk, så hverken besøgende eller udstillere skulle betale for at få en bid af kagen eller vi skulle bruge de penge, der kommer ind på overhovedet at få markedet op at stå. Den virkelige verden ser desværre en smule anderledes ud. Det er dog ikke det samme som, at man skal læne sig tilbage og bare sige 'nåmmen, vi kan ikke komme videre. Bare ærgerligt! Nu lægger vi os bare fladt ned og giver op'. Tværtimod synes jeg, at det er NU man skal blive ved at bide sig fast, blive ved med at klø på, stemme dørklokker hos politikere og dem med mere på kistebunden end 3 arrangører, der benytter sig af byggeklodsøkonomi og tilsyneladende solide ægteskaber.

Og med NU mener jeg, når jeg har sovet ud og sundet mig oven på at have haft 14 timers arbejdsdage i aaaaaalt for lang tid. Det er bestemt ikke sundt i længden og min krop skriger på ordentlig pleje. Faktisk flækker min hud som en overkogt steg. Det er væmmeligt, når stress bliver til mere end psykiske alarmklokker, der bimler derudaf.

Og så skal jeg tilbage på kreasporet. BIG TIME!!! Alle de stjålne blikke jeg har sent min symaskine det sidste lange stykke tid skal snart munde ud i heftige omfavnelser. YAY! Og nu lyder jeg måske lige lidt overfrisk for en stund.
Hvilket er en fed løgn.
Derfor lægger jeg mig nu i dette øjeblik helt tilbage på sofaen og lader som om jeg ser film.....Dét har jeg i hvert fald ikke glemt, hvordan man gør:)

Vi skrives ved. SNART, ikk?

Ps. Jeg har faktisk også glemt lidt, hvordan man skriver, så bær lige over med mig, hvis jeg virker lidt rusten eller ude af fokus. Jeg håber jeg kommer efter det.

Fribilletvinderne

Så er det i morgen det hele sker. Vi har næsten fået tæmmet sommerfuglene og glæder os mere end jeg har fornuftigt ordforråd tilbage til at udtrykke. Men det er MEGET! Tihvertifald!









Lodtrækning af fribilletter kommer til at foregå på en lidt tarvelig måde, synes jeg, men jeg kan simpelthen ikke nå det på anden vis. Derfor er det altså de ti første kommentarer på indlægget, der er de heldige.
Send mig en mail på karlssonskludeskab@gmail.com så sørger jeg for resten:)

Vi ses i morgen eller en af dagene i weekenden, ikke?

Havnegade 16, 5000 Odense c


- Posted using BlogPress from my iPhone