fredag den 29. april 2011

På hurtig rundtur i pakhuset

Følg godt med, for Pernille har hældt masser af benzin på motoren. Vi starter i mandehallen og kører ind i damehallen.
Bemærk den frække røde Jens Lyn dragt!

YouTube Video

- Posted using BlogPress from my iPhone

onsdag den 27. april 2011

FRIBILLETTER til Fyns Fedeste Forårsmarked!! og lidt om status pt...

Jeg har brugt alle mine kræfter op idag. Selv dem i øjenlågene er nu ved at give op, men inden jeg sætter mig bag symaskinerne og syr betræk til Karstens loungeområde og et par puder eller ti, så vil jeg godt lige dele lidt med jer. Jeg er en hat til at få blogget om det hver dag, det ved jeg. Forklaringen er helt enkel: Lige nu løber vi så hurtigt rundt på vægge og lofter, at selv en hurtig tur på det lille hus føles som spild af vigtigere tid. Søvn? Pffff, jeg har kun latter til over for den slags! Og lidt misundelse.....mine børn sover længere end mig. Helt omvendt verden, hvabehar?!

Vi fortæller om markedet vidt og bredt, senest har vi gjort det på en lille teaservideo, som du måske allerede har set? Hvis ikke, så kan du se den her.

Der kommer efter sigende flere sneak peaks fra Ricos hånd.

Idag havde vi også Signe Ryge og hendes kameramand ude at skyde til en udsendelse om os, der hedder 'På Tomandshånd'. Vi synes hun fangede vores ånd i projektet rigtig godt og vi glæder os til at se det færdige resultat. Det kan ses på TV2 Fyn+ lørdag d. 7. maj. klokken 20. Hvis det bliver muligt at linke til det til den tid, skal jeg nok lægge et link herind.

Imorgen truer en ny dag med at oprinde lige så tidligt som den gjorde idag og ved middagstid får vi besøg af Fyns Stifttidende, der vil skrive en optaktsartikel om os og ikke mindst om markedet. Den kommer i i den kommende weekend. Fredag d. 6. maj kommer de igen og skriver endnu en artikel, denne gang om selve markedet. Den kommer i avisen d. 7. maj.
Med andre ord: Hvis du er på markedet d. 6. maj, så tag søndagstøjet på og smil, for pokker! Måske kommer du i avisen:)

Og det der med fribilletterne kommer jeg til nu: Selvom 40,- ikke er dyrt for at få en kæberasler af en oplevelse, så skal det ikke hedde sig, at vi ikke giver noget ved dørene. Derfor sætter vi 20 fribilletter på højkant og så kan du jo sende kæberasleren videre til nogen du rigtig godt kan lide og som du ikke kan nænne skal gå glip af Fyns Fedeste Forårsoplevelse.

Lyder det som om jeg blærer mig? Dét gør jeg fandme også! På over 100 udstilleres vegne! Vi er så stolte over at have hver eneste af jer med, at vi er lige ved at brække midt over. Sgu! 

Hvordan kan du vinde fribilletterne, spørger du? Jeg er ikke til blogkonkurrencer, så her skal du ikke kunne hoppe fem meter baglæns på tungen i Pakhus 16 formation, filme det og lægge det ud på facebook eller din blog. Du skal blot skrive en forårshilsen i kommentarfeltet og så er du med! Du har en uge præcis! Onsdag aften kl. 21.30 slutter konkurrencen og vinderne offentliggøres her på bloggen, så HUSK at vende tilbage.

Ps. Det dér, jeg sagde med facebook, er jo ikke det samme som at jeg ikke synes, det ville være ret lækkerfedt, hvis du gad at fortælle dine venner om det. Det er jo en ren fest i pakhuset og de skal da også med, skal de ikke?

Pps. du kan selvfølgelig sagtens deltage selvom du er udstiller på markedet. Så kan du jo invitere din nabo ned at se, hvad du disker op med af lækkerier.

Ppps. Hvis du hopper fem meter baglæns på tungen i Pakhus 16 formation, filmer det og lægger det på facebook eller din blog, så cykler jeg personligt hjem til dig og overrækker dig 42 fribilletter. Og en krammer. Det manglede da bare!

mandag den 25. april 2011

Et stort offer, der kommer tifold igen

Uanset, hvor godt det er i længden, så føles det altså altid lidt forkert at klippe i sit æbletræ. Særligt, når det lige står og skal til at folde sig ud i al sin pragt med de smukkeste lyserøde blomster. Når træet står i sin fine sarte kjole, så virker sommeren nær og ventetiden bliver glædelig.









Men vi skal bruge æblegrene til Fyns Fedeste Forårsmarked og jeg kaster alt ind i kampen for at det skal blive så fedt som overhovedet muligt. Også selvom det betyder, at mit træ ser mere og mere skaldet ud i forhold til normalt.


Jeg håber, at I holder lige så meget af æbleblomster som jeg gør og vil huske at nyde de smukke blomster, når I kommer.
Tænk sig- der er kun halvanden uge til!


- Posted using BlogPress from my iPhone

tirsdag den 19. april 2011

FED blogpræmie til en heldig vinder

Se nu lige her - det må da være den lækreste præmie til bloggere. Skynd dig ind til Sabine og læg et lod i hatten. Måske er du heldig? Jeg håber i hvert fald jeg er det. Okay, kun en af os kan være det, det ved jeg, men jeg synes lige jeg ville dele chancen med dig.

Nyd dagen!

mandag den 18. april 2011

Skal du ha smæk?

Og der er tale om tallerkensmæk her. I hobetal!

Jeg synes snart ikke jeg laver andet end at rulle potter og spire frø. Det er selvfølgelig løgn, men lad mig sige det sådan her: Det var sjovt og underholdende med den første pose frø. Nu er det bare arbejde.... Og det er jo ikke fordi der er noget i vejen med at arbejde, vel da, men samlebåndsarbejde vil nok altid bare være en lille smule kedeligt.

Og alligevel tager jeg nu mig selv i at gå ud i vinterhaven flere gange på en dag, bare for at se, hvor meget de er spiret siden sidst. Så stærkt går det rent faktisk! Især bønnerne skyder en gevaldig fart og bagsiden af posen råder mig da også til at binde dem op, inden de bliver 2 meter høje! Så store planter skal jeg slet ikke bruge, men lad os nu se, hvad de næste par uger når at føre til.

Krea med stof og dims begrænser sig i denne tid desværre til noget, der er markedsrelateret og med desværre mener jeg selvfølgelig, at det er ærgerligt, at det ikke kan vises frem, for det er jo altså det jeg ellers har reserveret mit lille bloghjørne af internettet til. Alt det kreative.
Lige nu føler jeg mig praktisk-krea på vegne af over 100 udstillere og det er der også en kæmpe tilfredsstillelse ved. Men jeg savner at udtrykke mig tekstilt i en mere lind strøm. Det jeg når at få lavet, når ikke forbi mit kamera, før det skyndsomt pakkes og frankeres, så det kan glæde modtagerne.

Phew!

Hvordan fik jeg rodet mig ud i noget med 2 fuldtidsjobs?

Jeg håber I stadig hænger på derude bag skærmene til når markedet slutter og jeg kan genoptage min normale bloggingfrekvens med kreaindhold, ordentlige billeder, DIY og anden inspiration, svare på mails og al den slags. Det ville jeg i hvert fald blive meget glad for:)

fredag den 15. april 2011

Freeeeeeedag

...er bare overhovedet ikke en skid lig med weekend i denne tid, men lige i det smukke solskinsvejr lader jeg som om for en stund.
Og arbejdsomme, slidsomme Trine er så skøn, at hun også giver en hånd med i morgen.






Idag har vi (blandt MEGET andet!) lavet bede. Damn, jord er tungt! Og speaking of - er der mon nogen i nærheden af Odense, der har noget jord i haven, de gerne vil ha afhentet (blinke blinke blinke) ??? Vi har noget muld, der er alt alt for meget krudt i, som mangler noget lidt mere almindelig jord at blandes med, så planterne ikke sviges. Er der nogen derude med for meget jord? Send mig en sms på 31480272.
Merci in advance og nyyyyyyd weekenden, ikk?

- Posted using BlogPress from my iPhone

Med birk og hverdagsjunkie på

Hvordan er det gået til, at klokken allerede er blevet tre??
Selvom vi har nået meget, er der stadig laaaang vej endnu. Idag er vi så heldige at Verdens Bedste Hverdagsjunkie er her i sin Harboørehabit og hjælper med at slæbe jord, birketræer, maling, paller og godt humør rundt på 3000 kvm.




















Og fyraften på en fredag må fandme være lig med en øl!
God weekend!

Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 14. april 2011

Ganget med 1000

Det er ikke fordi jeg ikke vil indvie jer i, hvad vi dog laver i de pakhuse til forårsmarkedet, at jeg ikke får fortalt om det her på bloggen. Der er bare den lille forhindring, at når jeg ikke knokler min ræv i laser, så sover jeg simpelthen.
Men nu synes jeg faktisk det er ved at være for skidt- I skal sgu kunne følge lidt med bag kulisserne! Og når jeg siger lidt, så er det lige præcis der vi starter, for jeg glemme at tage billeder, når vi jonglerer med det hele. Her er en pixismagsprøve på sansezonen/børnetrendzonen.








Gang billederne med 1000 oh du får en ide om, hvor jeg er på vej hen...
Hvis I følger mig på Pinterest, så er der også lidt hints på det board, der hedder Springmarket 2011.


- Posted using BlogPress from my iPhone

lørdag den 9. april 2011

Ret ok lørdag indtil videre

Jeg holder næsten en slags fri. Jeg hækler, men det er til sansezonen på forårsmarkedet, så det er strengt taget arbejde, men på en måde, der ikke går i clinch med begrebet weekend.
Ella og Sofia bygger udendørs huler og Frida undersøger den have hun skal tilbringe sin barndom i.








- Posted using BlogPress from my iPhone

torsdag den 7. april 2011

mandag den 4. april 2011

Yay! Det føles helt virkeligt nu!

Lige inden arbejdsdagen sluttede idag, kom vores rare trykker forbi med en masse lækkerier til os.






Altså, vi har selvfølgelig betalt for det hele, men det føles alligevel lidt som en slags gave, når noget man har arbejdet på, fluekneppet i det uendelige og talt fuldstændig ihjel ankommer og ender med at se fuldstændig fantastisk lækkert ud!
Hold nu ****, hvor jeg glæder mig til det marked, mand!

De små pinde her...



skal bruges sammen med dem her...




Hvis du har fulgt godt med i vores billedeuploads på facebook, så ved du måske nok allerede, hvad de skal bruges til.
Hvis du ikke aner, hvad jeg snakker om, så find fluks pakhus 16 marked på facebook, tjek begivenheden ud og inviter alle dine venner. Vi får den skønneste forårsfest og jeg glæder mig som en lille larve, der venter på at få sommerfuglevinger!


- Posted using BlogPress from my iPhone

søndag den 3. april 2011

DIYinspiration. Lav det før din nabo!

Jeg har ikke selv tid, men man kan jo altid drømme om at nå det hele, ikke?
Her er lidt af det jeg satte på mine Pinterestboards i denne uge.
White Mountain fundet her. Jeg ville lade mig inspirere til en anderledes form for patchwork eller måske et sjovt kort til en god ven. Lidt i stil med det her fra side 69 i det nye Vi Forældre, hvor der er brugt det rasende populære japanske rispapirstape.

Et andet bud på søndagens kreagymnastik kunne være dette smukke glas, der så vidt jeg kan lure er pyntet med en pen specielt til at male på glas. Mon ikke man kan finde sådan en i gemmerne eller sætte projektet på stand by til man har været omkring den lokale kreabiks.
Jeg ville bruge det til at opbevare vaniljesukker i. Altså den slags man selv laver med vaniljestænger. Som jeg lige har fået en stor forbudt ske af i min espresso....Glasset er fundet på denne fine blog, aesthetic outburst.

Skal det være hurtigt og børnevenligt var det måske en idé at printe kort til de næste par fødselsdage.

Lidt garn om en træklods, noget lækkert papir og noget, der kan afgive farve. Vupti, det er da simpelt og FINT. Fundet her.

Det er sikkert bare fordi jeg ved, at jeg ikke kan nå at lave det, at det ærgrer mig ekstra meget. Jeg vil helst lave det med det samme, når jeg ser noget, der kan lede mig videre i min inspiration. Det skal afprøves NU, helst! På den anden side, så er det jo bare så rart at have opdaget Pinterest, så jeg har et online katalog over min inspiration. Hvis du vil kigge med på, hvad der inspirerer mig, så kan du følge min pinterestprofil lige her.

NYD søndagen!

lørdag den 2. april 2011

Fremtiden kommer

Noget i den stil sagde min far idag.

Han har jo utvivlsomt ret! Lige nu virker det som om al min fortid, nutid og fremtid udelukkende har tænkt sig at handle om marked, marked, marked. Det her er IKKE en klage, for selvom det er hårdt arbejde for både krop og hjerne og hjerte, så er det også sjovt. Nogle dage er det to skridt frem og et tilbage og andre dage har vi syvmilestøvlerne på.
De sidste er de sjoveste og de første får os til at gå i forebyggende teamterapi. Overordnet er der masser at glæde sig til, uanset om man er udstiller eller besøgende. I fredags holdt Karsten rejsegilde inde i pakhuset på kolonihavehuset, omgivet af over 100 birketræer. Birketræer som jeg glæder mig til at pynte og pynte med.

Men altså. På den anden side af markedet lurer fremtiden helt sikkert. Min sommerfremtid kommer til at stå i symaskinernes tegn og jeg håber, at der er nogen, der har lyst til at lege med, når jeg søsætter flere køreposeworkshops (vi syr betræk til Voki, DuniDuo m.fl.) og et lidt længere forløb, hvor vi skal sy sommerens garderobe. Måske til dig selv, måske til dine børn?

Sidstnævnte workshop bliver over nogle uger i maj og det bliver i 'klippekortsfacon', så man ikke skal betale for dage, hvor man måske er forhindret i at være med.
Jeg laver kalenderbingo og det meste ligger nu klar som kladde på min workshopside. Så mangler jeg bare lige at få det skrevet ind. Lidt lissom blækregning - det skal se ordentligt ud, ikk?

Stay tuned.

fredag den 1. april 2011

Er der stadig nogen her?

Shame on me, det er ikke meget jeg har haft tid til at blogge på det seneste. Til gengæld er jeg sikker på, at de af jer, der læser med og som kommer til forårsmarkedet vil synes, at det er et udemærket byt. Her bliver der gået til makronerne!!

Apropos makroner eller i hvert fald kager, så har jeg vist før blæret mig med min køkkenglade mand og hvorfor lade endnu en chance gå forbi til den slags? Helt ærligt, hvis jeg pludselig en dag ikke kan huske, hvorfor jeg elsker ham, så kan jeg jo læse lige her, at det blandt andet er fordi han evner yngelpleje på et højt niveau. Her er f.eks. cupcakes til Ellas 4års fødselsdag i zoo i morgen.


Ikke et ord om poop herfra! Jeg er bare glad for, at vi ikke skal trækkes med mine kagebageevner.

Nyd weekendens sol!


- Posted using BlogPress from my iPhone

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...