En lille kreapause i går aftes endte med en lille fin orange ræv. Af den slags, der går i kjole med hæklet lomme og lille gul knap.
Jeg har længe været træt af ugler (undskyld til uglefans) og trænger til at se et nyt modedyr indtage scenen. Det er jo ikke fordi uglen er grim eller noget, faktisk kan der jo siges mange pæne ting om den. F.eks. at den er nem at formgive uden at blive misforstået: En rund krop, lidt fjerværk enten i form af vinger eller fjerdims på brystet, store øjne og BUM!
Alle kan se, at det er en ugle.
Man kan også sige, at den kan laves i næsten alle materialer og stadig blive rigtig flot. Et ret taknemmeligt dyr. Så taknemmeligt, at der snart ikke findes den genstand, der ikke har været pyntet med en ugle. Egentlig har den vel været in så længe, at den både har nået at være på vej ud og nu flyver ind igen på anden bølge uden at vi har opdaget det.
Men nu synes jeg, at jeg har set min del af ugler. For nu. Inden længe kommer tredje uglebølge vel flaksende og så er jeg måske med igen. Måske.
Nå.
Men her er mit nye dyr.
Ræven.
Den er mindst lige så sjov at lave og jeg har lyst til (men desværre ikke tid til) at lave en hel rævefamilie.
 |
| Jeg har taget lidt let på finishen og i stedet gået benhårdt efter det færdige resultat! |
Udover den rene spas, så får den for mit vedkommende også lov at symbolisere politisk håb. Jeg har nemlig samme farve som ræven og selvom man formentlig får svært ved at sy sig til politisk forandring, så kan den da være med til at indgyde kampgejst inden for det næste halve år.
Og hvis det viser sig, at det hjælper noget at sy ræve for at slippe af med ham fadbamsen og hans hornbrillearmé, så sætter jeg sgu en rævefamilie på højkant!
 |
| Se da bare, hvordan den øjner håb derude i fremtiden |
Indlæg
