Elastiktip i farver

Den anden dag var jeg i Stof og Stil efter lidt forårsnødvendigheder. Dem har jeg ikke taget billeder af, men tænkte, at nogen måske kunne bruge et tip om, at de nu har farvet elastik i 1 cm bredde (ca).



Måske til at udskifte de besværlige snørebånd i ungernes sneakers? Også selvom det måske nok er lidt i curlingforælderafdelingen, ahem...men hvorfor spænde ekstra ben for sig selv på en travl morgen? Der er masser af andet, der kan sørge for, at man kommer for sent!


- Posted using BlogPress from my iPhone

SøndagsSofaSysleri

Jeg clearer mit hovede.
Imorgen skal jeg til et spændende møde som jeg er mindst lige så spændt på indholdet som udfaldet af. Min 'pille' hedder patchwork og det udføres bedst med benene oppe i sofaen og alt inden for rækkevidde.


Jeg tror det ender med at blive en taske i stil med en jeg allerede har syet. Den var sjov nok til at den tåler gentagelse.

Ohm...


- Posted using BlogPress from my iPhone

Spiseligt genbrug

Arhj, okay, det var en lidt klam overskrift, men jeg lover, at det bliver mere appetitligt, end det lige lyder til.
I fredags skulle vi have lidt snoller til Disney Sjov (der til min store antihåndboldærgrelse var udgået!) og de sidste Toffifee var spist og der var kun konfektrester i rå form tilbage i køleskabet, dvs. chokolade, marcipan og lidt pistaciemasse.

Ingen fredag uden fredagsslik!

I virkeligheden synes jeg det er et lidt mærkeligt koncept som jeg selv har været med til at indføre - tvangsslik! Så er det fredag, så SKAL man spise slik! Hvad er det for noget? Men ak, point of no return er længe overskredet og jeg ville blive lynchet af de små chefer, hvis der ikke står sukkersager på bordet fredag kl. 19. Og der var altså nogen, der havde glemt at købe denne meget vigtige ingrediens!

Nå, men lidt opfindsomhed gav os pludselig et rigtig fint alternativ til vingummi og lakrids (stadig slik, I know, men i en afdeling, hvor jeg også gider spise noget af det:D))
Den tomme Toffifeeæske med de små fine huller var helt perfekt at lave fyldte chokolader i. Og pynteriet var det heller ikke svært at overtale dem til at deltage i.
Elegant, nej? Yummi, ja! 

Snup tippet, hvis du kan bruge det til noget. Dog vil jeg sige, at bakken nok ikke kan anvendes mere end den ene gang til lige netop denne slags lækkerier. Den bliver simpelthen for smasket.

Forårssyning med pip

Jeg har syet en fugl i bur. Den er gul og egentlig ret sød. Den bor i et lilla bur med hvide blomster og grå tremmer. Den er ret alsidig, for den kan både bruges som ophæng på børneværelset eller som en forårsfrisk grydelap.

Jeg havde ikke nogen egentlig plan, da jeg gik igang, men vidste bare, at det skulle være en fugl i bur og det måtte der så blive af de stoffer, der endnu ikke er flyttet hjemmefra og ned på havnen. Den er ikke supersirlig, men det behøver en prototype jo heller ikke være. Desuden kan jeg godt lide det lidt skæve look, så det går nok alt sammen.

Jeg ved godt, at der er længe til forår, men jeg bilder mig selv ind, at det bare handler om den rette mentalitet og har allerede udfordret vinteren til at forsvinde ved at tage min cowboyjakke på udenfor. Til orientering kan jeg oplyse, at det ikke virker....

Jeg ville gerne vise, hvordan fuglen ser ud på lidt bedre vis, men min lille assistent lagde alvorlige forhindringer i vejen. Først og fremmest ved at forsøge at sætte dækslet på igen hele tiden, dernæst ved at kravle ovenpå fuglen. Ingen respekt for mine kreationer, whatsoever!

Hmm, Fridas suttekæde kunne måske nok trænge til en lille reparation sådan som den hænger i laser, men det bliver svært at få den vristet fra hende. Den er det første hun finder frem om morgenen og vil have monteret, så hun har styr på sine vigtigste sager!
Det her er vist det bedste shot jeg kan fremvise....

Jeg fejler og undres og lærer

Når man lægger en lort må man stå ved den. Det plejer jeg at prædike og der gælder selvfølgelig de samme regler for mig som for alle andre. Jeg lider på ingen måde af primadonnanykker og det tror jeg heller aldrig i har været i tvivl om. I hvert fald ikke før nu. Nu tvivler I måske lidt alligevel.

Lad mig forklare lidt her: Når man synes man har en original idé, så værner man om den, plejer den og opbygger den og nyder at se den folde sig ud. Tiden man bruger på den bliver proportionel med den værdi idéen kommer til at have. Det er den tid man har brugt på sin rose, der gør den så værdifuld. Når der så kommer kraftige vinde, blæste og storme imod ens rose, så skærmer man den selvfølgelig. I min iver efter at passe min forretning har jeg denne gang forvekslet et knap mærkbart vindpust med en orkan og taget forholdsregler derefter. Jeg har råbt op til vindpustet, at det skulle lægge sig.

Det kom der ikke noget godt ud af, hverken for mig eller for vinden!

Jeg skylder en undskyldning og jeg er ikke for fin til at give den. Det skal der aldrig herske tvivl om. Når man tør dumme sig offentligt, må man også turde sige undskyld offentligt. Sabine, jeg har haft tunnelsyn og opført mig som Gollum. Det er jeg oprigtig ked af. Jeg synes ikke det klæ'r mig og mon ikke vi er enige om i hvert fald det? Jeg har aldrig skrevet dit navn højt nogen steder og jeg har ikke kommentarmoderation slået til- med fuldt overlæg, for jeg vil ikke censurere noget som helst. Hvis man vil sige noget, må man også stå ved det og det gælder jo ikke kun kommentarfeltet, det gælder også mig. så nu står jeg her og siger undskyld. Fordi jeg mener det.
Jeg lugter lidt af den lort jeg selv har lagt! Det er vel sådan set rimeligt nok. Men hvordan forhindrer jeg den nu i at sprede sig, hvordan får jeg den gravet ned? Jeg er klar over, at jeg selv bød op til dans og det skal man som bekendt kun, hvis man kan trinene. Og her blev jeg nok mere end kluntet at se på. Der er ikke noget smukt over hidsig trampen i gulvet.

Men derfra og så hertil - hvordan kunne jeg have gjort det anderledes? Ja, altså bortset fra at fare i blækhuset på den måde. Hvordan handler man ellers i sådan en situation? Hvordan værner man om sit produkt uden at blive skinger i tonen?

Jeg vil gerne høre jeres meninger. Jeg vil gerne lære og jeg er sikker på, at vi kan hjælpe hinanden med at formulere god netetikette. Jeg skriver stadig på mine indlæg om inspiration, kreativitet og skabertrang. Jeg vil gerne diskutere alle de principielle dele af det. Og det vil jeg også gerne her, diskutere god netetikette. Jeg håber du vil deltage lige så ivrigt nu, som igår. Jeg ønsker mig, at debatten bliver holdt i en sober tone med respekt for, at vi alle skriver ud fra vores egen verden. Vi behøver ikke være enige, men vi skal respektere hinandens divergerende holdninger. Og på samme måde som jeg står ved min lort ønsker jeg mig, at anonyme deltagere i debatten står ved deres.
Hvad synes du?

Og du troede ingen ville opdage det...

Jeg er ved at skrive på en række indlæg om inspiration. Hvor får vi den fra? Kan man tvinge den til at komme, den guddommelige inspiration? Hvordan omsætter vi den, hvis overhovedet? Husker du, hvor du fik inspirationen fra og fortæller du vedkommende det? Kan man spore inspirationen? Skal man? Hvor mange gange kan vi (gen)opfinde den dybe tallerken? Er vi truly deeply kreative, skabende mennesker eller genskaber vi bare noget, der allerede er?

I debatter om inspiration og kopiering går bølgerne som regel højt og det er sådan set ok, synes jeg. Vi kan sige meget til hinanden, så længe vi gør det i en god og ordentlig tone. Og her skal jeg vist ikke kaste med sten, mit eget glashus taget i betragtning....Når der er følelser involveret bliver det hurtigt sort/hvidt, men jeg tror på, at vi i fællesskab kan hjælpe hinanden med at nuancere debatten. Vi bliver nok aldrig helt 100 % enige og gudskelov for det.

Jeg finpudser stadig på det første, for jeg vil gerne gøre mig umage med at sige det på den helt rigtige måde, så der både åbnes for debat og så jeg samtidigt taler helt tydeligt. Det må kunne lade sig gøre at forene de to.

For snart et års tid siden gjorde Sidsel mig opmærksom på denne side i forbindelse med en anden snak om kopiering, der kørte dengang. Her vises det i hvert fald helt tydeligt frem, når inspirationen krydser grænsen og bliver til kopiering. Der er både i den lette og i den tunge ende.

Bootcamp ahead

Så er vi på vej! Karsten og jeg sidder i en lille bil på vej mod Langeland, hvor vi skal tilbringe 2 dage i Pernilles sommerhus. Dagene er helliget marked, marked, marked.
Hvis jeg kunne finde ud af at linke fra min telefon, ville jeg linke til det indlæg som Julia, the vintage hausfrau, skrev igår aftes om bloggerlejrskole. Tjek det ud!






- Posted using BlogPress from my iPhone

Det blir ikke idag...heller!

Igår gæstebloggede jeg hos Mia. Det handlede om wellness, som jeg helt ærligt synes jeg oplever alt for lidt af. Indlægget er skrevet for et stykke tid siden, så det virker jo helt ironisk, at idag, hvor jeg faktisk har haft rigeligt med alenetid, slet ikke kan forestille mig at skulle udholde nogle former for velduft, massage eller deslige. Vig bort, siger jeg!
Jeg er løbet ind i en feber, der gør huden øm og mine bedste venner idag er lavet enten af bløde puder eller hvidt porcelæn!

Indlægget er lige her, hvis du har lyst til at læse med.

Jeg kravler ned under tæppet igen. Vi ses på den anden side!

Billedet er fundet her

SøndagsDIY - hækl en babyturban

Jubiii - Laura har lagt opskriften ud på sin blog på den fine turban. Der er kommet et par rækker mere på end på originalen, så nu gå den lidt længere ned i panden og om ørerne.

Jeg synes den er så sød og jeg skal helt sikkert prøve den af. Laura skriver, at selv nybegyndere kan være med, så måske kan jeg også selv finde ud af at graduere størrelsen til at passe mine store piger.

Tak for turban og tak for DIY, Laura.

Karsten er kommet hjem! Billeder fra det nye pakhus

Som jeg har fortalt i lidt forblommede vendinger i tidligere indlæg, så er det ikke længere i det røde pakhus, hvor vi holdt julemarked, at vores forårsmarked skal afholdes. Først var vi meget kede af det, for det første, fordi det jo er 'vores'. Altså det er jo her vi arbejder til daglig og det ville være ualmindeligt bekvemmeligt, at have vores hovedkvarter blot et par døre væk, når det hele er i fuld gang og akutte problemer opstår. Desuden havde vi svært ved at forestille os, at der skulle findes noget tilsvarende derude. Noget, der bare kom i nærheden af at være lige så charmerende, lå lige så smukt ned til vandet eller havde bare et gran af den rustikke sjæl, der findes i pakhus 16.

Og sådan kunne vi så have gået foråret i møde med tunnelsyn og skyklapper på. For alternativet viste sig at være meget bedre.

For det første er det næsten 3000 kvm., hvor det røde pakhus kun er godt 700 kvm. Det betyder, at vi har meget mere plads at lave sanseudstilling på, at vi har plads til mange flere udstillere og at vi kan invitere de aktiviteter vi har planlagt til de mandlige gæster indenfor, hvor de eller skulle have været udendørs.
Dernæst er det nye pakhus ikke så fyldt med gamle RockWoolplader, gamle vinduer og andre mærkelige sager som vi først skal bruge tid og energi på at slæbe væk, men kan i stedet koncentrere os om at gå direkte til biddet. Det gør vi så på mandag, hvor Pernille har inviteret Karsten og mig på et par dages bootcamp i sit sommerhus på Langeland. De ting, der står i det nye pakhus bliver slæbt væk til den tid og ikke af os.
Endelig er der flere vinduer og et bedre lys i det nye pakhus. Det er jo også ret væsentligt for, at alle de skønne sager præsenterer sig bedst muligt.

Hvis du vil have en stand, så skriv på pakhus16@gmail.com og fortæl om dig selv og dine produkter.

Ikke mere snak, her er billederne. Jeg ved, at I har fattet, at det handler om forår, så med de tidligere billedesmagsprøver in mente, må I prøve, at forestille jer, hvordan vi tryller det om. Lidt hemmelige er vi stadig, for det skal jo også være en overraskelse at komme til marked, ikke? :)

Som I kan se, er her meget mere plads (og det er kun den ene hal!), så tøv ikke med at skrive, hvis du skal have en stand. pakhus16@gmail.com

Ha en skøn weekend!

Karsten, Karsten, kom nu hjem!

U-ha! Det var en virkelig god dag idag og den ER fotodokumenteret. Desværre ikke med mit kamera, for kortet sad i computeren, da jeg nok så begejstret stod og gjorde klar til at skyde et flot pakhus med min lille linse.
Karsten, der er mere vaks end mig, havde sit kamera MED kort med og har taget mange billeder som jeg venter på at få tilsendt. Idag fylder hans ældste søn 4 og de fejrer fødselsdag og dét skal de have lov til lige til de ikke orker mere, men uuuuh, jeg glæder mig til at se billederne og sidde og nyde dem og forestille mig, at så gjorde vi lige sådan...og satte den der dér...og så kunne de dér spire herovre...og hvis man så...ogogog.

Det er svææært at vente, når man er lige så tålmodigt anlagt som en fireårig, suk!

Men hvad handler det om, det jeg så gerne vil fortælle? Det handler helt klart stadig om det her

og det her

og det her

Først var jeg rigtig ked af, at det tilsyneladende ikke skulle handle om det her

hvor du skulle komme og gøre en god

enten som udstiller eller som handlende med hang til godt design, lækkert håndværk og undergrundslækkerier.
Men idag skinnede solen og gjorde det klart, at den vej vi skal gå ad lover, at fremtiden ser grøn og frisk ud og at intet er så skidt, at det bestemt ikke er godt for noget.

Bare vent! Hvis du syntes, det var et fedt sted vi holdt julemarked, så vil du æææælske det nye pakhus vi har fundet. Meget højere til loftet i mere end en forstand:)

Karsten, Karsten, kom nu hjem!

Så er der giiiin!!

Det er ikke tilfældigt at solen skinner idag. Det gør den, fordi det er en ekstraordinært god dag:) hvis jeg var lidt mut igår, er det afløst af tidobbelt glæde idag.

Jeg tror ikke på, at ens skæbne er forudbestemt, men idag må jeg alligevel vakle lidt i den tro.
Det virker i hvert fald som om det ikke er helt tilfældigt at mine pakhusfæller hopper så begejstrede rundt i et andet smukt pakhus på Odense havn idag.








De 'rigtige' billeder og lidt mere historie må I vente med at få.
Men jeg kan godt afsløre, at forårsmarkedet lige har fået et nøk opad:) Jeg glæder mig helt ubeskriveligt meget til at dele det med jer.

Krammer til alle fra en forårskåd havenisse.


- Posted using BlogPress from my iPhone

Juhu! vs. buhu!

Så har man ikke lige været ordentligt i kontakt med sin computer i et par dage pga. tidsmangel og så kan det godt være lidt svært at få gang i noget kvalitetstid igen. Hvorfor ved jeg egentlig ikke? Måske er det som med alt andet - at man skal holde det ved lige hele tiden, for ikke at miste grebet om det?

De sidste par dage har været hæsblæsende på den kedelige hverdagsagtige måde. Snottede unger, syg mand (og ikke på den måde, hvor man kan tillade sig at gøre grin med det, desværre)(heller ikke dødsensalvorligt, bare rolig)(og nu skriver jeg ikke mere i paranteser)(sagde jo, at jeg er lidt ude af træning, ikke?)

Idag er jeg gået fra juhu, masser af gå-på-mod og kriblekrableidéer til øjeblikkeligt buhu! Måske vil et møde i morgen gøre alting godt igen...Lige nu i dette sekund er jeg lidt slukøret, men jeg er sikker på, at jeg nok skal finde min indre kriger frem igen. Og så rykker jeg det tunge skyts frem. Jeg VIL have min vilje!! Meget charmerende og voksent udsagn. Nej?

Men siger man ikke, at når livet giver en citroner skal man lave en gin & lemon? Måske skal jeg bare ha en sjus?

Enough with the whining....!

****

Idag kom posten med en rigtig fin gave fra hæklebegavelsen, den søde Laura. Frida havde fået lov at være prøvekanin på en lækker turban som Laura gerne ville have testet IRL inden hun lægger en DIY ud på sin lækre blog (med nyt fint design. Tjek den lige ud, mens vi venter på vejledningen).
TAK, Laura! Du reddede min dag med den fine gave og jeg er meget meget glad for den. Farven og kvaliteten på garnet er spot on!

Frida var mildest talt ikke interesseret i at samarbejde, men hun er noget så glad for den funky turban i flot blank petrolblå.

Lidt sløret, men jeg synes hun ser så sjov ud. 'Juhuuuu, O-ar! Her er jeg!'

 Der var også en lille dukketurban med, men den nåede jeg desværre kun at få et meget hurtigt glimt af inden Frida gemte den på en af sine mange hemmelige steder. Tror jeg skal en tur under sofaen at kigge!

Det var den sjus jeg kom fra! Vi ses:)

Grøn inspiration

Jeg leder efter de rigtige farver til pigernes legehus. Jeg kan ikke slippe kombinationen af forest green eller skovgrøn, om man vil, mørk koral og himmelblå. Hvilke farver, der skal være hvor, ved jeg ikke helt endnu. Tror dog selve huset ender med den koral.

Idag gik vi forbi en trætrailer. Det er sådan noget vi har her i provinsen. Det er der som sådan ikke noget at stoppe op for.
Men farven!
Den helt rigtige grønne!




Og så har man kun telefonen med, der ikke fanger farverne helt så godt som det rigtige kamera.
Heller ikke selvom jeg prøvede at redigere det.
Men det her er nok det tætteste jeg kommer.
Og traileren i sig selv var sjov. Kan ikke lige se for mig, hvilken bil den passer til dog...
Her er den med lidt sjove gadgets inde over. Jeg er gået helt i redigeringsmode på alle billeder. Det er den app, der hedder Infinicam, hvis du er nysgerrigt anlagt og synes det er sjovt at lege med billeder.




- Posted using BlogPress from my iPhone

Man ved, man er dedikeret til sit projekt, når...

...disse wunderbare peephole-underbenklæder fra Fred & Ginger

får en til at tænke på at man jo er igang med et lækkert forårsmarked på havnen og det eneste man egentlig ser for sig frem for labert lingeri er dette

og dette

og dette

og dette

og dette

og dette

Hvad er mon mest sandsynligt

- at jeg får et sjovt og anderledes fuglehus i år eller
-at jeg på magisk vis får så lækre balder, der kan klemmes i sådan en trusselet, uden at det ligner 2 kaniner, der slås i en sort satinpose......
Jeg vil helst ikke kende svaret, men jeg kan nu meget godt lide den der fuglecampingvogn.....!

Alle fuglehusene er fundet her

Fra leg til læring - en slags nytårsforsæt?

Det er ikke kun minikarlssons, der lærer noget idag!
Jeg prøver at forbedre mine evner som fotograferende individ. Med alt det 'snyd' jeg overhovedet kan komme i nærheden af. Jeg synes jeg trænger til at lære noget nyt/noget mere om at gøre mine billeder mere lækre at se på og det er ved den velkendte metode learning by doing. Måske er det ikke den bedste årstid at gå igang med den slags på - jeg mener, alt bliver nærmest uundgåeligt gråt, hvis man ikke er heldig at fange nogle af de få solskinsøjeblikke eller hvis man ikke har smarte lamper, der kan hjælpe en lidt på vej. Ja, måske er det nærmest dømt til at ende med dårligt selvværd på billedefronten?

Og nu starter vi bare heeeeelt low key, ikk'? Jeg kan vist på forhånd garantere, at du ikke kommer til at opleve fotokunst her på bloggen - det er på ingen måde min stærkeste side, men så meget desto bedre, for det betyder jo, at der er plads til masser af forbedringer og dermed plads til rigelig leg.

Alle gode fotografier starter vel med et godt udgangspunkt for redigering. Hmmm, ikke lige dem jeg har flest af, jævnfør det med årstidens lys...Derfor har jeg snydt lidt og valgt et billede af Ella fra i sommers (nåååååårh, hvor er hun da egentlig bare en lille fis på det billede, selvom det kun er lidt mere end et halvt år gammelt. Tiden går så STÆRKT!)

Og her til sidst er så originalen. Det ER da lidt skæggere, når man har pillet ved det, ikke? Hvad gør du med dine fotos? Har du bare verdens bedste tip - som du gerne vil dele? Mit hedder picnik og kodeordet er knock yourself out!

Noget om alder, læring og søstersolidaritet

Vi har brugt det meste af dagen bevæbnet med saks (intet hår led dog overlast denne gang!) og gamle blade. Først har jeg kigget bladene igennem for den sidste inspiration de måtte indeholde, klippet ud og sorteret og gemt til et stort projekt jeg er igang med.
Derefter har Ella og Sofia fået bladene og klippet ud i, hvad der for mig forekom at være en lidt hulter til bulter orden.

Men hvad ved jeg i virkeligheden om den slags?

Sofia kan alle tallene og meget snart alle bogstaver og Ella vil så frygteligt gerne kunne det samme. Heldigvis deler Sofia gerne ud af sin viden på meget pædagogisk vis, så Ella ikke føler sig ved siden af. Hun ved nemlig godt, at hun er 3 og snart fylder 4 og nu har Sofia limet en lille reminder på hendes hænder, så hun kan se alderens facon på skrift.
Måske kommer det med tallene så lidt hurtigere?

I Randers bor en lille dreng...

...meget snart! I skrivende stund er han så vidt vides endnu blot en ufødt randrusianer. 
Når han engang beslutter sig for at kigge ud i den fagre verden, bydes han velkommen til med et spritnyt betræk til den voksipose han skal promeneres rundt i kvarteret i.
Voksibetrækket har jeg vist lidt frem i et andet indlæg også, men her er den fulde udgave.

Og se lige det lækre forstof! Det er fra Stof & Stuff i Århus og er lækre klare blå farver på hvid bomuldspoplin. Jeg har ikke selv haft held med at finde det i deres netshop, for jeg blev helt tosset med det og ville købe til sommerkjoler, men måske er det i en af de fysiske butikker, hvis du også synes det er fint?

Snorene er i lækker klar forårsgul og yderstoffet er et roligt gråt sildebensmønster.
Lisbeth, der er den gravide mor med den lille dreng i maven, har selv valgt det enkle og klare udtryk på voksien. Jeg har ført saksen og maskinerne. Jeg kan godt lide, hvad vi i fællesskab nåede frem til.

Vil du også have en helt særlig voksipose til din lille trold, så kan du kontakte mig på karlssonskludeskab@gmail.com eller melde dig til en af mine workshops og lære at lave den helt selv. Der er stadig ledige pladser på martsworkshoppen og et par enkelte tilbage på februarworkshoppen.
Fuglen er applikeret med særlig tilladelse fra minimega, der står bag den fine streg

Fundet! Og væk igen...

Oprydning og sortering i alle billedemapperne på computeren kan både være nostalgisk og ganske praktisk. Det er så hyggeligt at se, hvordan ens unger gror og ændrer udtryk. Helt råt serveret!
Der bliver sorteret i onlinemapper, så det hele ikke ligger og fylder og så jeg ikke skal risikere, at miste alle billederne igen. Det har jeg desværre prøvet med hele 3 computere før! Jeg har jo sagt, at jeg kan fucke al elektronik op, ikke?!

Nåmmen, så fandt jeg også nogle billeder af en lille pung jeg har lavet for længe siden.

Desværre fandt jeg den kun på billedeform. Hvor mon den er henne i virkeligheden? Har jeg solgt den? Smidt den væk? Glemt den i en bortgemt kasse eller på bunden af en skuffe?
Væk er den, i hvert fald. Æv...Nu fik jeg ellers lige lyst til at kigge lidt nærmere på den. Måske skulle jeg sy en mere. Jeg synes jeg kan huske, at den var skæg at lave.