mandag den 21. februar 2011

Dos & Don'ts på Fyns Fedeste Forårsmarked

Der kommer løbende spørgsmål på mailen, på facebooksiden, på vores private mails og face-to-face om, hvad man egentlig må på markedet. Derfor har jeg nu skrevet en lille guide, hvor jeg forsøger at besvare de hyppigste spørgsmål.

* Markedet er IKKE KUN FOR BLOGGERE! Men vi er selvfølgelig rigtig glade for, at så mange fra blogland har lyst til at være med. I modsætning til, hvad man godt kunne tro, når man bevæger sig rundt i blogland, så er udstillerfordelingen altså 50/50 på bloggere/ikkebloggere. Vi har denne gang en hel hal dedikeret til mænd, så hvis du kommer som besøgende, så kan du roligt tage lillefar under armen. Han kommer bestemt ikke til at kede sig i rene kvindepleasende haller. Men vi vil godt lige holde spændingen lidt endnu;)

*Man skal ikke nødvendigvis have udformet sine salgsemner med sine egne hænder. Vi byder små og mindre virksomheder indenfor på lige fod med alle dem der har produceret hele varelageret selv. Vores krav er, at man brænder for sin lille niche og vi vælger altså benhårdt pudsig import fra. Vi ønsker et marked, hvor alle udstillere smitter positivt af på hinanden og hvor lækkerhedsfaktoren er høj. Det er en mangfoldig moderne markedsplads.

*Standen er CIRKA 1,5 x 2 meter. Inden for dette område kan man vælge at leje et bord på 80 x 200 cm. Det koster 100,-uanset, om man er privat eller erhvervsudstiller.
Men kan du nu også have dine ting på sådan et bord? Det ved du bedre end os og jeg vil anbefale dig, at lave en prøveopstilling derhjemme for at se, hvordan dine ting tager sig bedst ud. Afmærk et tilsvarende område på dit spisebord og prøv dig så frem. Når du har fundet en måde, du synes ser lækker og indbydende ud, så tag et billede af det med din telefon. På den måde har du din egen opstillingsguide lige ved hånden, når du skal stille det hele op i pakhuset.

*Hvad er det mon en god idé at have med? Dem, der ved det bedst, er dem, der deltog på sidste marked og du kan spørge dem lige her.

*Må jeg godt bygge min egen stand? Ja-ha!! Det er din stand og du må udforme den præcis som du har lyst til indenfor det givne område. Vi hilser alle de kreative indslag velkomne. Skriv på pakhus16@gmail.com, hvis du er i tvivl.

*Må jeg lægge link til min side eller min blog på Pakhus 16s facebookside? Hellere end gerne!! Du kan allerede se flere eksempler på det.Vi tror på den virale markedsføring og selvom vi selvfølgelig også markedsfører forårsmarkedet i de trykte medier, så er der ingen tvivl om, at facebook, twitter og blogs er med til at sprede det glade budskab om det lækre marked. Så hjælp dig selv og dine markedsfæller ved at fortælle om det på de forskellige sociale platforme du færdes på.
Og i den forbindelse har vi også en splash på vej som du kan sætte på din blog eller din side og fortælle, at du deltager i det lækre marked enten som gæst eller som udstiller. Mere info om den senere. Vi har jo heller ikke fortalt meget om hjemmesiden, der næsten er færdig endnu.....

Det var de tørre facts herfra idag. Der var ikke så mange løftede pegefingre og regler til højre og venstre. Er det ikke rart?
Vi er så glade for al den støtte og opbakning vi kan give hinanden for at vi alle kan komme godt ud over stepperne. Inden længe kommer der et opslag til at printe ud og hænge op, hvor du færdes i den fysiske verden. Vi vil gerne fortælle det til så mange som overhovedet muligt og vi håber I har lyst til at hjælpe os og alle vores udstillere med at få en fed oplevelse igen.

Hvis du har spørgsmål så skriv endelig på pakhus16@gmail.com. Hvis det er spørgsmål som du mener, det kan glæde andre med et svar på, så skriv dem direkte på facebooksiden eller herunder i kommentarfeltet. Så sørger jeg for at få dem videre.

Over and out lige for nu. Nu skal der bankes noget igennem maskinerne her hos mig. Må din dag få et strejf af forår over sig.

UPDATE: Karsten siger, at jeg har glemt at skrive, at der ikke må være nogen former for åben ild. Det passer. Heller ikke fyrfadslys. 

17 kommentarer:

  1. God fornøjelse med jeres skønne marked. Jeg deltager hverken på den ene eller den anden måde, da jeg har weekendvagt og rejser det meste af april, så jeg har slet ikke tid til at forberede mig.. Men god vind med det - det bliver sikkert FEDT

    SvarSlet
  2. Du bliver savnet, Christina! Det kan jeg godt sige dig. Det var ikke med fornøjelse, at jeg pakkede dit keramikjulepynt ned. Og nu, hvor jeg selv har prøvet kræfter med det %¤#"keramik, så har jeg så meget desto mere respekt for dem, der virkelig kan det der. Og det kan du! Jeg holder mig til trylledej;)

    Men ja, det bliver et FEDT marked. Mon ikke du kan komme i nærheden af stemningnen pr. bloglæsning. Det vil jeg umiddelbart gætte på;)

    KH
    Lis

    SvarSlet
  3. Jo jeg kan helt sikkert mærke stemningen. Der er en lille risiko (eller chance:-)) for at min weekendvagt bliver aflyst (fordi eleverne måske holder fest ude af huset!) - og så kigger jeg måske forbi:-).. Det er jo bare en smuttur til Odense på et par timer:-)

    SvarSlet
  4. Oh-la-la! Må man godt krydse fingre for fest ude af huset? Jeg gør det i hvert fald;) Måske kan du finde kørelejlighed med andre viborgensere? Hedder I ikke det?

    SvarSlet
  5. Jo det hedder det vist. Og man må meget gerne krydse fingre - det betyder jo at jeg får en hel weekend forærende - men løn for at arbejde (godt arbejde jeg har mig der:-))..

    SvarSlet
  6. Tak for den :-)
    Ryger direkte på FB med det samme.....
    KH

    SvarSlet
  7. @christina altså det kan jo være, vi er flere fra staden der skal samme vej og kan slå pjalterne sammen?

    SvarSlet
  8. hej lis
    det er en super super vbejledning. kan du dog tilføje at der ikke er strøm til lamper, limpistoler, kaffemaskiner mm
    Det er fantastisk godt indlæg.. love it
    der er da også tryk på vores mail.. jeg er helt svedt her i ferien.. ha ha
    har du set jeg har smidt afsted til over ti mere.. har ikke ret meget mere tid.. men prøver at følge med her i løbet af ugen.
    stort kram
    Pernille

    SvarSlet
  9. hjælp lis
    hvordan er jeg komet til at hedde sverige?=+?????og ikke albers.. så hjælp mig dog
    PERNILLE ALBERS

    SvarSlet
  10. Indrøm det sgu da! Du er udenlandssvensker, der gemmer sig bag et smukt ydre. Eller også er det den numerolog igen?

    SvarSlet
  11. Ihh, hvor ville jeg også bare gerne kikke forbi! Men med konfirmation om søndagen, går det nok ikke...

    SvarSlet
  12. Christina: Jo, det er sgu et helt i orden job, det der;)
    ---
    Trine: TAK! Du er den bedste face-admin, der findes:)
    ---
    Anne: Det var dog en god idé!
    ---
    Gammelsmølf: Jeg har sendt dig en guide tidligere idag: Du er logget ind på vores pakhusmailkonto. Det er samtidigt en googlekonto. Hvis du vil kommentere som Frau Albers og ikke Sverige, skal du først gå ind på mailen og logge dig ud og derefter er du fri som fuglen til at kommentere med din private googlekonto, som du bliver bedt om at logge ind på, når du f.eks. skal kommentere på blogs.
    ---
    Anne igen: Altid hurtig med en frisk kommentar:D
    ---
    Louise: Mnjaehj, den går sgu nok ikke helt. Med mindre manden din VIRKELIG er en partyplanner og lige tager den selv? Nej?

    SvarSlet
  13. Hej Lis
    Jeg er nu altså lidt nysgerrig!
    hvor stort er markede? ca. antal boder?? er det en stand der koster 100,- kr eller er det leje af et bord? og hvad koster en stand da jeg ikke kan tro at det kun er de 100kr.
    Hvor stort er et bord?
    Er der nogen af jer der kommer på forårsmarked der også kommer til børnemessen i Århus, så man kan fange jer til en sluder om opstilling?
    Og sidst med ikke mindst, er der flere ledige stande på forårsmarkede?

    Ja jeg er nu til at ville af med mine kreationer men jeg glæder mig til at se om de kan måle sig med alle jer andres lækre håndværk!

    Tak for en dejlig blog Lis.

    MVh
    Maria

    SvarSlet
  14. Hej Lis :-)

    Har jeg mon stadig en stand? ;-)

    Og tak for yderligere info.

    Knus

    SvarSlet
  15. Maria: Vi kommer ikke til børnemesse i Århus, men hvis du skriver på vores mail pakhus16@gmail.com, så vi tager hele snakken der og derfra kan jeg sende dig ansøgningsskema og den info som vi sender til vores udstillere.
    Jeg kan dog fortælle her, at der er plads til ca. 100 stande og at vi nu er på 60 (hvoraf flere stande har flere udstillere), en privat stand koster 1500,- og en erhvervsstand koster 2800,- ex. moms. Et bord der passer i standen koster 100,-. Det var lige lidt info i kortform:)

    ---
    June: Jamen, selvfølgelig! Vi prøve så vidt muligt at holde al markedskontakt på vores pakhusmail, så jeg logger lige af her og sender dig en mail fra den, så vi får dig oprettet rigtigt i vores kartotek. Men bare rolig - du har en stand:)

    KRAM
    Lis

    SvarSlet
  16. Jeg ELSKER at Sverige ikke kan finde ud af at hedde Pernille.
    Pernille - du er den dejligste Gammelsmølf i Universet!

    SvarSlet

Tak fordi du læste med. Kommentarfeltet er dit. Jeg læser alle kommentarer og sætter stor pris på dit input. Også selvom jeg ikke altid når at svare hver enkelt tilbage.

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...