Sofia har lige opdaget at hun er ret sej til at lave skyggefigurer og så længe solens stråler faldt på væggen i går hyggede hun sig med at forme noget her-og-nukunst på væggen.
Her er den udvidede version af den klassiske kanin, nemlig Den Klappende Kanin
Eller hvad med Den Kødædende Dinosaur, Der Ikke Har Nogen Tænder
og En Fugl Der Basker Med Vingerne
Jeg skal afholde mig fra at komme ind på klassifikationens vanskeligheder, men nøjes med at nævne Jorge Lois Borges, der beskriver et fiktivt kinesisk leksikon således:
Dyrene opdeles i dem der (a) tilhører kejseren, (b) de balsamerede, (c) de dresserede, (d) pattegrise, (e) havfruer, (f) fabeldyr, (g) løse hunde, (h) dem som er inkluderet i denne klassifikation, (i) dem der skælver som om de var gale, (j) dem som findes i store mængder, (k) dem som er malet med en ganske fin kamelhårspensel, (l) etcetera, (m) dem som lige har slået vasen itu, (n) dem som på afstand ligner fluer.
Og så taler vi ikke mere om det.....!
FUNCH er børnetøj fra hjertet. FUNCH handler om, at det vi pakker vores børn ind i, skal være det bedste, det blødeste og det lækreste. FUNCH handler om kvalitet, og om at design og udtryk skal fylde mindre end de børn, vi pakker ind i tøjet, men stadig være så lækkert, at vi ikke kan undgå at få øje på det. FUNCH handler om økologi og modige valg i en tid, hvor det er nødvendigt at tage stilling. FUNCH handler om nærhed; til kunder, leverandører, samarbejdspartnere og til vores børn.
Funch er børnetøj lavet med kærlighed: Til børnene, til designet og til vores omverden.
















