mandag den 22. februar 2010

Au revoir betyder ikke farvel på fransk!

Ikke ordret, i hvert fald. Det betyder 'på gensyn'.
Og gensyn - dét håber jeg, det bliver!

Jeg elsker min lillebitte blogspotsblog og den bliver hvor den er. Den har lagt hus til rigtig mange ord, men nu er ordene flyttet hjemmefra og i fremtiden skal du klikke HER, hvis du vil gøre mig selskab.

Det håber jeg du vil.

Hvis jeg har den ære at stå på din blog roll, så husk at ændre URL'en, så du stadig får opdateringer, når jeg skriver noget nyt.

Au revoir  - auf wiedersehen - see you later, alligator:)

Vi ses, søde mennesker!

VINDER!

På meget videnskabelig vis har jeg fundet en vinder: Ronni talte i telefon med en kammerat, som han bad sige et tal mellem 1 og 71 (ja, der er 73 lodder, men 2 kom til at skrive 2 gange). Hvad de talte om, ved jeg ikke, men i hvert fald er vinderen nummer 69! Det er Maria.

Maria skriv din adresse til mig på karlssonskludeskab -a- hotmail (prik)com

Jeg sender fluks mobiltasken afsted og fra nu af er det på eget ansvar, hvis du ikke kan finde den, når den ringer:)

Jeg vender tilbage senere idag med nyt om hvor du kan finde mig i fremtiden. Altså sådan helt præcist. Jo.

lørdag den 20. februar 2010

På Gensyns-give away

At blogge handler for en stor del om kommunikation. Nogle gange envejs. Som oftest tovejs. Heldigvis:)

Det er derfor en anelse ironisk, at min mail laver kludder og min telefon 'fryser' skærmbilledet, så jeg ikke kan noget på den.
Det skal ikke gå helt ud over jer, så derfor er der her en lille symbolsk give away. Jeg har syet en mobiltaske, som du kan vinde ved at lægge en kommentar herunder. En ægte giv-væk uden nogen gengældelsesydelser.

Jeg håber vi vil holde forbindelsen, men det har jeg snart skrevet så mange gange, at det er ok, hvis du er træt af at læse det.

Nå! Den der give away skal selvfølgelig handle om at værne om sine kontakter. Hvad kan være mere passende end en mobiltaske syet i smukke stoffer.

Jeg trækker en vinder mandag morgen som også er den dag jeg starter med at blogge på Trendsales i stedet for her.
Jeg håber du vil lege med.

fredag den 19. februar 2010

Ny blog på vej

Nu er det altså lige om lidt! På mandag er der release på Trendsales' nye magazine, hvor jeg skal blogge videre. Det bliver 'same procedure as last year' om man så må sige. Jeg er stadig mig og jeg håber du vil følge min vej derover. Hvis du har lyst kan du jo tage et smugkig her. Det kommer til at se helt anderledes ud, når der kommer blogs også, men på debatsiderne i venstre spalte, kan man vist godt fornemme stemningen lidt.

Jeg er ved at lægge sidste hånd på en lille give away. Jeg synes vi skal sige på gensyn til hinanden med maner, så du må holde øje med denne blog i løbet af weekenden:)

Ha en dejlig dag!

og et lille ps: jeg har problemer med min mail - de kommer 'i klumper'. Hvis du har skrevet og jeg ikke har svaret, kan det skyldes, at den simpelthen ikke er nået frem til min indbakke endnu. Desværre er jeg ikke kløgtig nok til at gøre andet ved det, end at vente på, at det går over igen:/

onsdag den 17. februar 2010

Stop babyen!

Jeg kan ikke påstå, at jeg husker veerne som var de i går, for det har Moder Natur på snedig vis sørget for, at man ( i det mindste jeg) ganske hurtigt glemmer.
Jeg synes dog alligevel, at det føles som blot et par dage siden, at vi udvidede Karlssonklanen med endnu en lille pige og nu er hun blevet så stor, at hun spiser mos! Jamen, altså! Turbobaby!

Man burde ha sådan en fjernbetjening til sine børn, så man kunne trykke 'stop', når de bare er fuldkommen killer-nuttede. Som minimum burde man kunne foretage en slags 'slow forward' i stedet for det speedtempo det foregår i lige nu. Så kan man altid ønske sig en fast forward, når de bliver teenagere. Bare i udvalgte situationer....I det store regnskab går det vel lige op med alt det spoleri?

mandag den 15. februar 2010

Det gik!

Fastelavn og udklædning kan altså godt være noget af et præstationsræs, synes jeg. På den ene side, så er det jo vildt skægt at klæde sine unger ud i flotte ellers festlige kostumer. Måske kostumer, der er begge dele, hvis man er rigtig heldig. På den anden side, så er det jo (fandme) kun en enkelt dag de rigtig gider ha dem på og sandsynligvis højst i et par timer.

Jeg nåede at blive færdig (nej, det havde jeg faktisk ikke regnet med ville ske før i sidste sekund i morges) og jeg synes egentlig kostumerne blev ok målt på det succesparameter, der hedder, at man skal kunne se, hvad/hvem de er klædt ud som og det skal være til at bevæge sig rundt i.

Sofia og Ella var klædt i nøjagtig ens kostumer, men hvor Sofia ikke kunne få nok glimmer og stads i ansigtet, så ville Ella bare gerne vide, 'hvordan vasker man det her af, mor?' Fair nok. Hun vil helst bare være Ella, så derfor har jeg kun disse billeder af Ella, der sidder og muler lidt ned i sine havregryn/cornflakes.
 
 

Sofia derimod! Jeg fik skæld ud, da jeg ikke gad tage flere billeder af hende. Her er 1/10 af dem jeg måtte tage af hende, før jeg fik lov at slippe fri igen.
 
  
  
 

Vi får ofte at vide, at vores unger ligner hinanden, men der er altså personligheden til forskel:)

Venindevoksi

Aldrig så snart havde jeg vist Fridas voksipose i Södahlstof frem, før jeg havde en vældig insisterende veninde i røret.

Sådan en ville hun også ha!

Som den gode veninde jeg jo er, har jeg derfor flikket en sammen til hende også af en af de resterende valgmuligheder fra mine voksiovervejelser. Det blev en lilla fløjlspose med blomstret for og et brunt Södahltræ.


Nu kan de små prutfiser ligge og sove sødt og nydeligt indpakket, mens deres mødre drikker chai verde og får afløb for al det hyggesnak, som vores mænd af en eller anden grund mest opfatter som støj.

lørdag den 13. februar 2010

Store brød, lille bager?

Uh, jeg er bange for jeg har taget munden for fuld med de der Arielkostumer. Ikke fordi det er en udfordring rent teknisk. Jeg blæser nemlig højt og helligt på alt, der har med finish at gøre. Det hele bliver syet sammen med zigzag og ligeud. Alt klippes på gefühl. Det er syning i total anarki!


Men jeg er ikke sikker på, hvordan det kommer til at fungere i praksis med halen. Jeg har haft vendt mange muligheder oppe i hovedet og jeg tror altså, at dette er den bedste løsning, når man også skal kunne bevæge sig rundt. Jeg tror sågar Sofia kan se ud over skuffelsen ved, at jeg ikke har tænkt mig at sy en lang smal 'pose' med halefinner på for enden. Den er syet med et enkelt lag pladevat i og så bare nogle stikninger på langs. Mens jeg syede kom jeg til at tænke på, at det også ville være en fin teknik, hvis man skulle sy et blomsterkostume på et tidspunkt.

I skrivende stund mangler jeg bluser med skaller på gajolerne. Godt det først er på mandag, at vores vuggestue/børnehave slår katten af tønden!

torsdag den 11. februar 2010

Kreaprojekt gone wrong

På loppemarkedet i Kirkeby Gamle Mejeri (min hjemby) fandt jeg i sommers denne sætterkasse. Længe har den stået og blomstret og gloet på mig med sine korkøjne og trækanter og langsomt har jeg fået den trasnformeret om til det den skulle være. Nemlig én i den uendelige række af sætterkasser med papir i, der er set snart alle vegne.

Jeg startede med at putte så meget minimegapapir i jeg havde. Hmm, stadig ikke nok til alle huller. Så vandt jeg en give away hos Rakel og fik en masse nyt papir til den. Stadig ikke nok. Så købte jeg lidt mere Rie Elise Larsen papir her.

Og nu er den færdig.

Hvad skal jeg bruge den til?

Jeg har nemlig lige opdaget, at jeg jo slet ikke er dimsoman!

Tal lige om at gå i gang uden at have resultatet for øje. Måske kan jeg bare hænge den op og nyde den som den er. Når man vil se på nyt papir, kan man jo bare putte noget nyt i. Og det er da som om, der er noget man skal holde øje med....?

onsdag den 10. februar 2010

Verdens bedste opfindelse

Af og til synes jeg det der med at være på barsel kan være noget opreklameret. Jeg synes ikke helt jeg får nået det jeg vil eller slappe helt så meget af og samle kræfter som jeg også gerne vil. For det meste synes jeg bare, at jeg står og vibrerer i en slags vakuum imellem de to. Når jeg foretage mig noget praktisk, så befinder jeg mig ofte langt væk i ånden og glemmer at være tilstede i mit eget nu
.
Idag giver jeg mig selv lov til bare at VÆRE og slappe helt af. Jeg tager nemlig den lille sveske herunder med i babybio. DET er fandme frikvarter!

Hvad er dit frikvarter?

tirsdag den 9. februar 2010

Bytte bytte købmand - change away

Jeg er ved at være træt af at se på mine retrostoffer!
Det havde jeg godt nok aldrig troet jeg skulle skrive, men det er jeg! Jeg synes de alle sammen er grønne, gule, brune eller blå. Og lige nu kan jeg mærke, at jeg er inde i en meget piget periode, hvor der gerne må være noget mere lyserødt over dem.
Eller lilla.
Eller rød.
Man bliver smittet med prinsessefarver, når man bor sammen med tre små piger:)

Jeg har ikke billeder af alle mine stoffer, selvom det engang var min intention at opdatere mit retroindlæg, når der kom nye til. Det glemte jeg. Som så meget andet. Min hjerne er pt. lige så klæberagtig som et solbagt stykke tape.Jeg prøver - virkelig! Men det vil ikke sidde fast.

Nå, anyways. Har du noget på dit lager vi skal bytte med? Det behøver ikke være i de nævnte farver. Måske trænger jeg bare  til at se andre mønstre?

Du kan se et miniudvalg af det jeg har lige her og så lægger du bare en kommentar med link, så jeg kan se, hvad du har eller send mig en mail: karlssonskludeskab-a-hotmail.com

Hvis jeg er rigtig sej (hvis, sagde jeg!) så får jeg opdateret dette indlæg med de stoffer jeg har nu. Dem alle sammen! Øj, det ville være sejt, hvis jeg ku. Gad vide om Frida synes det vil være skægt at være med til...?

UPDATE: Her er lidt flere og efterhånden som risengrøden står og simrer kommer der flere på.
 
  

 
  
  

 
  
 

Fuglekvidder fra Karlssons Klude

Jeg har lige modtaget en mail fra Charlotte fra Min Mors Butik om, at de har fået forårsfugle i shoppen. hvis du har lyst, kan du se mere lige her.
Der er flere sager på vej, men et eller andet sted skal vi jo starte:)

mandag den 8. februar 2010

'Man kan ikke gennemføre på vilje alene!'

Citat: Ronni.

Ronni er en meget aktiv løber og ivrig sportsudøver i det hele taget. Du ved, typen, der lige løber en halvmaraton lørdag eftermiddag, fordi 'det ku da være meget sjovt lige at gøre'. Sjovt? Sjovt?? Sjovt.

Jeg er mere til......ja, hvad er jeg egentlig til? Engang løb jeg meget. Jeg har også redet i meget gamle dage. De sidste par år har min 'træning' mest bestået i sporadisk løb, cykle til ALT med 2-3 børn på cykel/i cykeltrailer plus et medlemsskab af Fitness World. Mit kort er ikke ligefrem slidt op....

MEN! Nu har jeg vundet et deltagernummer til mig og en veninde i en gaveregn hos Julia. Vi skal løbe en 5 kilometer til sommer. Umiddelbart er der jo længe til. Problemet er, at det bliver der jo ikke ved med at være, så nu har jeg allieret mig med Aktiv Træning og deres løbeprogram til at løbe 10 kilometer om 12 uger.


Med lidt held kan jeg så komme nogenlunde igennem 5 kilometer med en rest af ære i behold....

Jeg må vel sande, at nok er viljen der, men den kan ikke tvinge kroppen frem, hvis den ikke er velsmurt.

Hvorfor er det dog så svært at komme igang med noget, der jo i bund og grund er godt for en?

søndag den 7. februar 2010

WIP - stukket af en gal nål

Jeg kan ikke gøre for det! Det her broderihalløj er simpelthen så skægt!! Det er lidt lissom at tegne små kruseduller, når man taler i telefon. Bare på skind og med nål i stedet for pen og papir.

Her er lidt jeg nåede i går. Jeg er så nysgerrig for at se, hvordan det færdige resultat bliver, at jeg er gået igang med 3 mobiltasker på en gang.

Den øverste i guld skal snart pynte på praktisk vis eller være praktisk på pyntelig vis på en skøn dame, der har sagt, at hun vil blive lykkelig lige på stedet med sådan en. Da det er skammeligt at stå i vejen for andres lykke, så har jeg fyret op under nålen og nu mangler der blot Libertyfor og lædersnøre, før den skal en tur over Storebælt.
Hvilket kreaprojekt er du helt opslugt/besat af for tiden?

torsdag den 4. februar 2010

Lis og Det Gyldne Skind

Jeg er virkelig blevet bidt af det der med at brodere på skind. Det er et fantastisk stykke håndarbejde, for man kan altid hurtigt lægge det fra sig og skynde sig at tørre mælk op/pudse næse på nogen/slukke for vandet eller andet her-og-nu emergencies.
Da jeg var i København måtte jeg en tur ned i Skindhuset efter mere skind.

Jeg købte snører i limegrøn, lilla metallic og kobber metallic, to halve skind i støvet mørk gammelrosa og petrol og et mindre stykke i GULD! Det er SÅ smukt og jeg måtte klippe og brodere i det, så snart jeg kom hjem. Jeg købte også sådan nogle små *snap*lukkedimser til punge og det er der kommet denne lille gyldne pung ud af.
 
 

Den er foret med Liberty og er blevet vældig lækker. Der er plads til både kort og penge og så har man lyst til at ae den lidt hele tiden, fordi den bare er så fin og blød.
De andre skind skal bruges til flere mobiltasker og nok også en enkelt pung eller to mere. Det efterlader stadig en del skind, men det skal jeg i tænkeboks over, hvad jeg skal bruge til, for det skal ikke kun være pung det hele. Det er vist mest fordi jeg HADER at bruge det sidste af mine materialer. Dum vane. Virkelig dum!

Fastelavnsservice #2Old school bankrøver

Den her idé er lidt snyd, for den er total genbrug fra et forslag jeg kom med sidste år. Jeg synes selv jeg er kvartlovlig undskyldt, for jeg er af egen fri vilje hjemme med alle tre piger. Jeg turde simpelthen ikke cykle ud på de snefedtede veje og forlade mig på egne og andres trafikale evner. Nåmmen, så kører maskinen ikke så hurtigt og deraf genbrugsidéen.

Til det her kostume skal du ikke bruge ret meget. Hvis du har bare en lille smule stof på lager, så skal du højst investere i en hat.
Bukser kan være et hvilket som helst par i den neutrale afdeling, men helst mørke og ensfarvede.
Blusen skal selvfølgelig være stribet, gerne sort/hvid.
Briller kan enten males på eller købes i legetøjsforretning. Hvis de males på holder udklædningen længere, med mindre dit barn er helt tosset med at have maske på. Hvis du vælger at male dem på, så har du jo allerede den sorte ansigtsfarve fremme og så dupper du lige lidt smudsigt skæg på også. Det er nemmest at duppe på med en svamp og så gnide skæggets facon frem med fingrene bagefter.
En rigtig bankrøver har selvfølgelig en pose med pengene i.Hvis der gemmer sig en sød dreng indenunder, så er det måske her han har sin madpakke? Den kan laves af et stykke hvidt stof, du binder snor om foroven og dollartegnet kan tegnes på med sprittusch. Posen herunder ser ud til at være lavet af et stykke rundt stof, der er samlet sammen foroven.

Til sidst mangler der bare en sixpencekasket, for at fuldende looket og den ville jeg sådan ønske jeg kunne hjælpe med at finde, men jeg kan kun finde voksenmodeller, når jeg søger. Der er en her på Trendsales, der er billig, så måske kan man klare det med lidt elastik bagi?

Det var Old School modellen. En moderne - og langt mere uhyggelig udgave kunne se således ud:
God fornøjelse:)

onsdag den 3. februar 2010

Fastelavnsservice

Jeg har sådan en fin lille analyseting på bloggen, hvor jeg kan se, hvilket søgeord man har brugt for at ende her. Jeg er ikke sikker på, at alle endte, hvor de ville. Her er f.eks. larmende mangel på diverse navngivne nøgne damer. Det vil jeg ikke beklage.

Der er mange sjove/mærkelige/bizarre søgeord og så er der alle de relevante. Dem, hvor jeg ved, at man finder det man søgte i større eller mindre grad. Som en art udvidet søgeordsservice vil jeg gerne honorere alle de indtastninger, der har været på fastelavnskostume, fastelavn, fastelavnsfestkostume og relaterede ord.
Jeg kan snildt forstå, at man har lyst til at sy et sejt fastelavnskostume til sine unger. Jeg kan lige så snildt forstå, hvis man kun har lysten, men ikke de store evner i den retning. Jeg vil derfor komme med en række forslag over de næste par dage som jeg tror alle kan være med på uanset om man vil nøjes med at planke idéerne som de fremstilles her eller digte videre på dem.

Jeg skal selvfølgelig selv sy kostume til mine piger. Fordi jeg kan. Og fordi man på den måde kan gøre det møgbilligt.
I år skal de begge være Ariel.

Sofia har sagt i flere måneder at det skulle være årets kostume. Ella var ikke sen til at få udråbt sig selv til at være Kong Triton (Ariels far og dermed ham, der bestemmer over Ariel - snedigt). Dagen efter ville hun hellere være Ursula (havheksen, der stjæler Ariels stemme - luskebuks igen) og endelig har hun kredset lidt om Tumle (Ariels fiskeven). Vi er nu endt ved 2 x Ariel og håber dermed, at undgå konflikter. De er pseudotvillinger og kan diskutere alt. ALT. A.L.T. A-L-T.!

Foreløbig er jeg kun nået til indkøb af stoffer. 'Hudfarvet' bomuld til en t-shirt med lilla glimmerkonkylier og grøn glimmer til en hale. Det lange røde hår har jeg først her til aften fundet ud skal sys som en art hat med store lokker i filt eller fleece. Jeg kan ikke forklare nærmere. Det skal først prøves af. I mit hovede er det helt perfekt, men lad os nu se......

Jeg er lidt ærgerlig over, at Ella ikke ville være Kong Triton alligevel, for jeg havde helt ærligt glædet mig til at lave hende om til en muskelsvulmende mand med langt hår og blå hale. Måske kan du bruge idéen?Her kommer den:

Tanken var at købe et turtle/spidermankostume med de der skummuskler på og så male det hudfarvet. Armringene kan sys af guldstof. De kan jo i virkeligheden limes på, så man slipper for nål og tråd.
Fra livet og ned må man nok klippe superheltedelen af og få en blå underdel på. Jeg ville have købt blå leggins og syet en blå glimmerhale som bare skulle klipses rundt om livet med velcro som en slags bælte med slæb. så kan den nemt pilles af, når man er træt af at have den dinglende efter sig og man er stadig klædt lidt ud.
Treforken kan klippes ud af en flyttekasse eller anden kraftig pap, sprayes med guld og evt. drysses med lidt guldglimmer efter man har strøget en limstift over den. Man kunne gøre den lidt mere holdbar i selve skaftet ved at tape (gaffertape) rundt om pap og en lille rundstok.

Skæg kan laves af pladevat, men det er nok ikke sandsynligt børn gider have det på. Jeg synes godt man kan nøjes med sit eget hår og skal det være lidt mere udklædt, så kan man jo købe en langhåret paryk. Kronen kan man nok finde i alle legetøjsforretninger i disse dage.

Jeg håber idéen kan bruges. Nu er den i hvert fald givet videre:)

Fordi jeg åbenbart tit er gravid....?

Da jeg i søndags kom hjem fra København, havde Ronni og pigerne fået lørdagen til at gå med at lave en stor snemand i haven. Eller snepige, som Sofia insisterede på at det var. På vej hjem i bilen skulle jeg gætte, hvem de havde forsøgt at portrættere i det kolde materiale.

'Jeg siger ikke, hvem det er, mor, for det er i hvert fald ikke dig', sagde Sofia.

Godt så. Man frygter det værste. Håber de ikke har fået for mange detaljer med.

Og så mødes man af denne albinoafrikaner. Meget skal man se, før øjnene falder ud....

tirsdag den 2. februar 2010

Vild med ord og lyde

Når man skal kommentere på blogs afkræves man næsten altid et spamord.

Jeg kan aldrig nære mig for liiige at prøve at udtale det.

Det giver næsten aldrig mening, nogle gange en sjov lyd og andre gange så er det - nåja - bare tilfældige bogstaver.

Kender du det?

Af banen, her kommer bananen!

Jeg har fået en gave som jeg ikke har fortalt om. Den er nemlig først rigtig sunket ind nu.

Den lå under juletræet og var meget kryptisk. En lille æske med en stor konvolut fastspændt. Udenpå konvolutten stod med min mors fine håndskrift:  

'Læs kortet først. Åbn gaven bagefter.'

Jeg elsker gættelege og skattejagt, så allerede hér var jeg indfanget og flåede konvolutten op. Indeni var et ordinært julekort, som dog ikke lovede noget spændende. Min mors håndskrift igen:


Denne gave-
- står ikke på din ønskeseddel.
- kan ikke byttes.
- kan være til glæde og gavn.
- kan også være til stor fare.
- kan du miste, hvis du opfører dig dumt.
- har en værdi af max. 15.000,-

Har du gættet det?

Jeg kunne slet ikke af bar spænding, så jeg måtte åbne den vedhæftede gave for næste clue.
Indeni var en lille bil. Nu fattede jeg slet ingenting - havde jeg fået en bil? Til 15.000,-? Hvorfor og til hvad? Jeg har jo ikke kørekort!

Kørekort!

Gaven er et kørekort!Tænk sig, nu bliver jeg endelig blandt de voksne på det punkt.

Pas på sommerland - nu drøner jeg lige igennem dig og jeg stopper ved alle dine loppemarkeder, for nu sidder Mutter ved rattet. Jeg skal i Ikea! Jeg skal på loppis i Sverige! Jeg skal besøge venner og familie hele tiden og køre dem alle mulige steder hen! 'Over til naboen, siger du? Skal du ha et lift?'
Jeg skal tage revanche for alt det CO2 jeg ikke har lukket ud!


Slut med at aflevere/hente børn i institution i stiv kuling på cykel med cykeltrailer med 2 børn i bagpå og 1 barn, der må 'nyde' vejret i cykelstol.
Slut med at sige be-be til Ronni, når spejderne holder deres gode store loppemarked og jeg kommer til at købe møbler.

Nøj!

Pas på dernede - her kommer en rødbede. Eller som vi råbte til hinanden i Kirkeby Børnehave, når man holdt oppe på toppen af bakken og vred cyklens håndtag:

'Pas på darne'e - har kammer en ro'be'e!'

Jeg skal nok køre pænt:)

mandag den 1. februar 2010

Varmt i en kold tid

Jeg har været stille i et par dage.

Jeg er nemlig ved at fordøje en masse smukke oplevelser fra den forgangne weekend.

Jeg har mødt et fællesskab som jeg godt vidste var der, men fra at have en distanceret fornemmelse og en god følelse af sommerfuglevinger, der kilder på indersiden af ens skind til at opleve kvinder løfte i flok på smukkeste vis kan der godt være langt. Man kan så let blive skuffet, når ens forventninger er tårnhøje. Og når det så ikke sker - åh, så bliver dansk bare et utrolig fattigt sprog og man begynder at forstå, hvordan alle de takkefyldte klichéer har opnået deres popularitet. At tage hul på dem alligevel, ville svare til at rejse sig op og starte med at sige: 'Nu er jeg jo ikke den store taler, men...'.

Derfor tier jeg, for mine ord kan aldrig matche den lykkefølelse af 'kvinder er kvinder bedst', der har taget bolig i mit hjerte.

En smuk kvinde jeg har mødt har beskrevet det som at være en smule starstruck. Det er nok også det jeg er. og starstruck med omvendt fortegn også, for det er jo også skønt at opleve, at man kan være andres stjerne og give lige så meget glimmer og drys tilbage. Essensen i sisterhood.

Undskyld, hvis jeg taler i koder og falbelader. Nogle gange er oplevelser bare for store til at kunne presses ind på sådan en lille skærm.

Jeg har bobler i mit blod. Og det skyldes ikke kun, at der også var en smule Asti indblandet.

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...