Doven skrædder syr med lang tråd...

...eller noget i den stil. I hvert fald er jeg doven på det punkt, der gælder at regne ud, hvor mange meter i hvilken bredde, der går til en given model. Og derfor ender jeg altid med mere end jeg skal bruge. Og mit lager vokser. Og vokser. Og vokser.
Jeg burde tage det der patchworkhalløj mere seriøst.
Jeg synes bare det smukkeste er de der helt små stumper stof, der møjsommeligt er syet sammen. Og selvfølgelig i hånden, hvis det skal være rigtig autentisk. Desværre rækker min tålmodighed ikke til det. Men der er vel ingen undkskyldning for ikke lige at gide klippe de store stykker op i f.eks. 20x20 cm og få dem syet sammen på maskinen til et tæppe? Så nu er jeg begyndt at gemme i stedet for at smide afklippet ud. Det har jeg gjort i et stykke tid og der er da en betragtelig mængde stof allerede. Hvem ved - måske bliver det til noget en dag...

En rest fra mine dårlige/dovne regnerier over forbrug til bukser til mig selv fik en happy end med en lille top til Ella. Og de søde babusjkaer sneg sig atter ind. Og beviste -igen- at det er tosset at smide små stumper ud. For så kunne den jo lige sidde i den ene side og pynte.
Den er smocket (naturligvis) og de små stropper er en simpel løbegang med elastik i. Og et udfald af dovenskab, for jeg gad simpelthen ikke sy lange stropper, selvom jeg egentlig synes de er lige den der lille smule finere. Teksten er skrevet før jeg satte billede ind, og så kan jeg jo se, at kameraet har været hurtigere end symaskinen. Må skylde et billede med unge i top inkl. stropper. Alt skal vendes til noget positivt, med mindre man har hørt andet. Det er en god regel inden for alle områder. I dette tilfælde er det så smart at, Ella ikke kan binde dem op. Jeg er ikke fædig med kanten forneden - havde man jo nok set - men det er fordi den lige er det korteste, så jeg tænker lidt over hvilken fin afslutning den kan få. Og gerne i en rest, for ligesom at holde det tilfældigt opståede koncept for toppen.
Den er naturligvis drønsød med den lilla babusjkavest over. Min favorit under er mørke jeans på koldere dage og hvide mamelukagtige bukser fra et TineK lagersalg til en flad 50'er på de varme dage.

Har jeg nævnt, hvor glad jeg er for TineK? Hvordan bærer et firma sig ad med at være så dygtige til at lave ting og sager, at man næsten siger tak, når man står ved kassen og skal betale flere tusinde for det man har fået raget til sig? Det er simpelthen for praktisk at spekulere over i skrivende stund og indeholder desuden for meget matematik til at jeg gider.

Hurra for dovenskaben, TineK og 'en krone sparet er en krone tjent'. Hurra for smock også. Eneste minus er at man ikke opdager, hvis man er blevet lidt fed i det....

Tumling

Kan I huske dem? De der dukker man kun lige skulle puffe forsigtigt til og så faldt de omkuld for at rejse sig op igen sekundet efter. Sådan en er jeg. Der skal åbenbart ikke så meget til at slå mig i gulvet lige for tiden, men jeg ligger der ikke længe. Nu er jeg f.eks. på benene igen. I mere end en forstand. For 10 minutter siden havde jeg fornøjelsen af at blive beroliget af en læge (min veninde), og det er jo altid rart at have noget hvidkitlet indover. Desuden arbejder hun på psyk så hun har nok hørt værre klagesange end min.

Jeg nåede (næsten) det hele igår. Idag fik min revisor så statusopgørelsen og jeg håber jeg har lavet det hele rigtigt. Efterfølgende vil jeg så få fornøjelsen af at modtage 10 girokort til indbetaling af skat.jubi.....

Og så er det lige gået op for mig, at jeg ikke har fremvist en eneste ny klud her i umindelige tider, så idag får I en vest at se. Næsten to, men jeg glemte at tage et helt billede af den røde. Det er noget underbevidst, der spiller ind, tror jeg. Det var nemlig den, der forårsagede lyserødt vasketøj, så det er dens grimme straf...
Det øverste billede af den lilla her har fået lidt for meget lys, så farven er mest korrekt på detaljebilledet. Er de ikke for lækre, de der babusjkaer? Man kunne købe dem i både grøn, lilla og rød. Jeg har selvfølgelig dem allesammen. Kan jo ikke styre det der. Den grønne viser jeg ikke her endnu i vestform, for den skal du om noget tid finde her. Så du, at der var udsalg der? Gode sager:)
Men hvis du vil se det grønne stof, kan du se en kjole jeg har syet lige her eller her.

Piv

I virkeligheden skulle det der med at være gravid jo være så lykkeligt og lyserødt. Okay, vasketøjet blev lyserødt, men lige nu er omstændighederne bare lidt forvaskede i farven, synes jeg.

Jeg er jo ikke en novice indenfor graviditet, men man har jo kun sig selv at sammenligne med, sådan rigtigt. De sidste 2 graviditeter og fødsler har været så perfekte, at det næsten er uretfærdigt overfor dem, der har måttet døje med kvalme, opkastninger, plukveer, maratonfødsler og hvad man nu ellers kan have af skavanker. Da jeg var gravid med både Ella og Sofia mærkede jeg intet ubehag før jeg fik veer (og dét vil jeg da så gerne være med til at kategorisere som ubehageligt!). Denne gang er alt anderledes. Alt! jeg har haft kvalme, kastet op, været svimmel så jeg måtte akutlægge mig på gulvet til verden atter stod stille og nu nogle meget ubehagelige plukveer. Når jeg ligger helt stille, er der intet i vejen. Sekundet jeg rejser mig op, starter de som et lille hård prik allerøverst på livmoderen og spreder sig nedefter som om nogen prøvede at krænge en stram elastik ned over den. Eller noget. De har varet i 3 dage og er der nærmest konstant. 5-10 styks i timen. Stor mave, der gør alt arbejde umuligt. Og det gør naller! Og jeg er altså ikke i den pivede ende - har indtil nu sagt, at det der med at føde, det gjorde jeg gerne for andre hver lørdag. Hvis det sku være. Og jeg ikke lige skal noget andet den dag.
Jeg hader pylreri og hyponkondri, men nu ringede jeg alligevel til jordemoderen og fik besked på at tilbringe resten af dagen på langs. Øv, det passer mig slet ikke! Men det passer mig jo heller ikke at føde for tidligt (æv, det gad jeg ikke engang taste, det der!)

Når det nu kan gå så godt og gnidningsfrit 2 gange i træk og på trods af pco og alt det der, hvorfor udfordrer man så skæbnen og tør binde an med en tredje gang? Og jeg glæder mig jo også til at se og lære at kende og elske det lille væsen, hvis fod jeg ofte aer i den venstre side af min mave. Samtidig passer det slet ikke ind i mine planer, at jeg ikke kan gøre som jeg vil uden hensyntagen til, at nogen gror i og af mig. Jeg er godt klar over, at jeg lyder rablende og usammenhængende, men lige nu i dette øjeblik, er det de tanker, der haster fra hoved til tastatur. Og tilbage i hovedet igen, hvor de danser en absurd lancier.

Er der en jordemoder og en syerske til stede, der kan hjælpe mig igennem resten af dagen? Jeg har brug for at få at vide med jævne mellemrum, at det er helt normalt (en kold klud på panden gør heller ikke noget) og at jeg ikke føder en baby nu, der først lige er begyndt at hasteudvikle hjernebarken. Samtidig vil jeg gerne bede om en pertentlig sydame (eller mand, altså en m/k'er), der lige vil sy 3 buksedragter til børn, 2 til voksne, 3 par haremsbukser, 2 quiltede veste, lave 3 hårbøjler, printe status for gamle lager ud og tælle det nye samlede op og printe og køre ned til min revisor med det hele, da hendes system ikke kan læse mine vedhæftede filer. Var det noget?

Jeg kan til gengæld lokke med hjemmelavet hyldeblomstsaft fra min fædrene gård akkompagneret af klagesange fra sofaen.

Pis...


Update: Det var altså for depri et indlæg for en jubeloptimist som mig, så for at noget trods alt skal være lidt godt, så prøv lige at se her. Den er IKKE færdig, men jeg arbejder på det. Dog ikke idag. At den kom i luften uden at være færdig skyldes fejlkommunikation mellem mig og det firma, der har lavet shoppen, men måske har du lyst til at ose lidt rundt? Det håber jeg:) Se<- en smiley! Jeg smiler sgu lidt nu! Og der er heller ingen plukve i skrivende stund. krydse-krydse-krydse fingre!

Tøsefarverne slår igennem overalt.

Med mindre man er tosset med lyserød, er det generelt en skidt idé at vaske rødt med hvidt. Jeg siger det bare. Kan ikke anbefales.

Og jeg har endda gjort det helt selv. FÅÅÅÅK. Hader uheld man selv er 100% skyld i. Indebrændt skæld-ud.

Heldigvis er det røde noget ret lækkert stof og når det er tørt, så skal I bare se. Så vidt jeg kan forstå, er det denne fantastiske dame, man skal sige tak til. Så det gør jeg så: Tusind tak, Karen:)

Shopping til Frida, del 1 af 10000000...

Her er lidt skønt at skue. Det er ok fint på billederne, men en trilliard gange mere lækkert i virkeligheden. Mindst. For det er jo bare så småt.

Lillebitte cardigan fra Norlie. Skøn og blød. Må ikke vaskes af Ronni. Sofias vest i samme serie blev først krympet til Ellas størrelse og derefter til dukkestørrelse. Skidetak for 'hjælpen'...
Denne Petit Bateau er alt for stor (str. 74), men blandingen af silke, bambus og bomuld var så blød og lækker, at den også måtte med hjem. Og -50 % er jo også en udemærket overtalelsesfaktor. Må heller ikke vaskes af Ronni. De er begge to købt i Alberts Klædeskab her i Odense, der har ophørsudsalg. Alberts Klædeskab/ Karlssons Kludeskab - det er da lidt pudsigt, ikke? Jeg kom sidst...:)
De sødeste røde babybukser fra Holly's baby med hvide kløvere. De er købt i Mageløs her i Odense. Ella sorterede alle deres madkasser, mens jeg osede rundt og endte med disse. De er str 62, men man kan jo ikke vide om man får en gennemsnitsbaby som Sofia (3637 gram) eller en lille fed kanonkugle som Ella (4360 gram), så jeg satser på hellere lidt for stort, end slet ikke få det brugt.Hos minmorsbutik fandt jeg et lille Drappa Dot sæt i str 3 mdr. Og ja, jeg ved godt det er et sommersæt, men det bliver med uldundertøj og en langærmet hvid bluse under og en lille cardigan over, for det er jo simpelthen for sødt i den lillebitte størrelse. Charlotte, der er den ene af de søde indehavere af butikken bruger bukserne med denne top til til sin skønne yngste datter, men jeg 'nøjes' lige i denne omgang. Hvis du ikke allerede har besøgt Tine og Charlottes hyggelige kælderbutik på Købkesvej 20 i Odense M, så skylder du dig selv en god oplevelse. Der er mange flere skønne sager i den fysiske butik, så afsted med dig.
Også en lille stribet basisbluse røg i kurven.Og i et anfald af sommerdrømme købte jeg denne i H&M, såmænd. Den er godt nok til næste sommer. Ja, ja. Det var nok et impulskøb. Dem skal der vel også være plads til. Retfærdiggjorde jeg lige over for mig selv...

Der er også masser af gode arvesager fra Ella og Sofia i skabe og skuffer, men de er jo begge født til en varm årstid, hvor Frida ankommer til kulde og blæst. Så lidt nyt skal der til. Måske får jeg også gjort de mange sweatre og huer færdige....? Det er da lidt pinligt, at det hele oprindeligt er strikket til Sofia.....Men jeg er vist ikke den eneste, der har problemer med at få gjort det færdigt:) Kender du også det? Det er så hyggeligt at strikke og hækle i sofaen, men jeg GIDER simpelthen ikke sy det sammen, når jeg er færdig med det. Og det er jo tåbeligt! Ih!

Pigefabrikken.dk

Ja, det er vel ikke svært at gætte, hvad scanningen viste:) Vi laver åbenbart kun piger her. Og sikke nogen, hvabehar!

Alle diskussioner om drengenavne er således lagt på hylden og vi har fundet et rigtig fint navn til det næste tøspigebarn. Når man taler navne, kan det aldrig undgås, at alle har en eller anden holdning til et bestemt navn. Nogen holder det for sig selv, hvis de synes det er et fjollet navn og andre (kunne være min bror her i weekenden, men kunne i princippet også være en hvilken som helst anden person, så lad os bare sige, at det var det) ytrer deres uforbeholdne mening med det samme. Og det må man i øvrigt gerne, synes jeg.

Jens(som kunne være min bror, men kunne som sagt også være en hvilken som helst anden):

Nå, har I så fundet ud af, hvad hun skal hedde?

Mig (glad og tilfreds): Ja, hun skal hedde Frida Mai.

Jens: Men det lyder jo dumt!


Der er da heller ingen grund til at lægge fingrene imellem, når man kan lade være:) Spild af anstrengelse, simpelthen.

Jeg takker for alle de (andre) fine kommentarer omkring navne. Det har været en god inspiration. Hvis andre også kan bruge det, er det jo bare dejligt.

Nå, men når man så kender kønnet, så skal der jo shoppes. Det er en ufravigelig regel. Så lige på det punkt har jeg ikke ville lægge mig ud med nogen ordenshåndhævere og jeg har derfor pareret ordre og handlet lidt hist og lidt pist. Med armen vredet om på ryggen, naturligvis.
Jeg startede hos milledille, hvor jeg købte denne sut.
Ella kan ikke læse endnu, så hun er lovlig undskyldt for den lille smagsprøve. Nu er den puttet i babyskuffen sammen med de mange andre lækre sager jeg har nået at shoppe siden vi fik at vide det bliver en lille lækker pige. Og I skal da se det hele, men først i aften, for nu skal jeg montere cykeltrailer på cykel og hente mine skønne tøser.


Stakkels Ronni, om 10-12 år - 3 pubertetspiger og så mig oveni. Phew....;)