torsdag den 26. november 2009

Klejnevrider!

Da jeg gik ud af gymnasiet ordnede jeg haver for Odenses pensionister henover sommeren, inden jeg blev ansat i Fakta, mens jeg tænkte over, hvad der mon skulle blive af mig.
Jeg var glad for begge jobs, der havde hver deres kvaliteter. Det bedste (og det værste!) ved dem kan samles i ét ord, som jeg allerede har løftet fligen lidt for: Pensionister!

Nøj, de kan snakke!
Om alt og især om ingenting. Nogle gange var det rart og nærværende, andre gange var det trist og nærmest desperat samtale. For nogle skinnede ensomheden brændende sørgeligt igennem. Særligt to gamle (for det var de - gamle, ikke ældre) damer har hæftet sig i min hukommelse.
Fru B. på Rewentlowsvej, der bød os på stærk kaffe, småkager og cigaretter som hun åbnede med en kniv. Når vi nåede til hendes have, forsøgte vi altid at trække tiden lidt, for hun var så frisk på den fresh'e måde, at man snildt kunne bære over med hendes kræ af en puddelhund. Hver gang vi kører igennem kvarteret, mindes jeg hende og tænker på, hvordan hun mon har det, hvorefter jeg kommer i tanker om, at hun højst sandsynligt er stendød.

Så er der Fru E. Hun handlede i Fakta. Gerne et par gange om dagen. Om hun virkelig var senil eller bevidst glemsom, ved jeg ikke. Det er jo ikke sådan noget, man kan spørge om...hun var drønsød, men det var på sådan en trist måde. Hvert år til jul lavede hun julekort til alle de ansatte i Fakta. Komplet håbløse med mærkeligt gavepapir klippet i pudsige faconer og sat fast udenpå med tape. En sukkersød tekst indeni, der gjorde det hele værre. For man fik jo så dælens ondt af den rare gamle dame. Det er selvfølgelig muligt, at hun havde sådan et overskud, at alle i hendes radius har modtaget afskyelige julekort, men sandsynligheden taler vel nærmere for, at hun blot var ensom....
Men en dag tog hun sgu røven på mig og jeg sad der i al min teenagehed og måtte bare lytte til hendes lille juleanekdote.
Hun kom op til kassen med en pakke klejner og satte dem på båndet med et fast blik:

'Ved du hvorfor man laver klejner?'

Fordi det smager vildt godt??? kunne være mit bud, men jeg sagde ikke noget, for jeg havd
e på fornemmelsen, at hun ville fortælle mig det.

'I gamle dage på landet havde konerne så travlt med juleforberedelserne, at de ikke havde tid til at gå i seng med deres mænd, så derfor fik han klejner i stedet for.'

NU måbede jeg virkelig og tænkte, at det virkelig rablede for hende. klejner?? Kendte ikke nogen, der ville lade sig spise af med det! (haha - spise - haha)


'Kan du ikke se, hvad den ligner?!', sagde hun og stak pakken helt op i ansigtet på mig, inden hun med et vidende blik tussede ud af forretningen igen.

Kan aldrig mere spise klejner uden at sende hende en kærlig tanke for hendes lille søde historie, så på den måde har Fru E. alligevel fået gjort et uudsletteligt indtryk.

Velbekomme!:)

18 kommentarer:

  1. Ja, så må jeg som ny fast læser til tasterne. For vidste du, at klejner på bornholmsk hedder en "vrij-fidda". Og indtil nu har det ikke givet mening for mig....

    SvarSlet
  2. Hej!

    Sidder her og forstiller mig denne Fru E, hendes "skønne" julekort og hilsner... Til slut trækker jeg på smilebåndet - hun har da helt ret denne Fru E:-)

    Ha en skøn aften

    Kh Kristin

    SvarSlet
  3. Harh ha ha! Lige efter mit humør idag!
    TAK for fanden Lis, din satans tøs ;-)

    (og Sofies kommentar... priceless!)

    SvarSlet
  4. Nu er jeg meget visuel:-) og jeg vil tænke på din søde lille historie, hver gang jer ser en klejne. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt... hahaha...

    SvarSlet
  5. Hahaha Lis, det er da for sjovt! Meen jeg er sikker på at historien er gået en lille bitte smule udover mit forhold til klejner.

    SvarSlet
  6. Fantastisk historie, den var sgu sjov, her kl 06.15 en fredag morgen- hahaha. Go´ dag til dig :) - med eller uden klejner :)
    (Jeg tør ikke gengive det ord jeg skal taste for at udgive dette indlæg :)

    SvarSlet
  7. Fru E er en særlig dame. Griner - det var de klejner. Jeg vil fremover dø af grin, når jeg putter dem i munden.

    SvarSlet
  8. Hahahaaa, min mand eeeelsker klejner ... måske jeg skal fortælle ham Fru E.'s historie ;-)
    Polka :-)

    SvarSlet
  9. Lis, Lis......Muhahaha....Den vil jeg huske...vil da selv gå igang med klejnerne.....også må vi jo se hvad manden siger til det!?

    SvarSlet
  10. Hahahahahaha 'vrij-fidda':))) Min mand er bornholmer men dette ord kendte han ikke. Ikke den sammensatte betydning af det, i hvert fald:)

    jeg burde måske have sat en læseadvarsel på i starten af teksten: Har du dit julebagværk kært, så stop med at læse her!;)

    Jeg har altid elsket min oldemors klejner (gad vide om hun kendte deres historie?), men efter Fru E. kom ind i billedet har jeg været helt solgt til dem. Man kan jo kun trække på smilebåndet.

    Hvad siger det mon om os, at det er Ronni, der er bagemesteren? Og at han insisterede på masser af flormelis....for nu at blive i metaforikken;)

    SvarSlet
  11. Der fik jeg mig sgu godt nok et morgengrin. Kunne helt se det for mig!!

    SvarSlet
  12. Jeps, min mand er også bornholmer og kilden til mine bornholmske sprogkundskaber udi det klejneske. Gad vide om de kender hinanden....det sker jo med folk fra øen.

    SvarSlet
  13. Birgitte: Jeg kan jo ikke tage hele æren - kun for viderleveringen. Men ja - det er en sjov lille historie:)

    Sofie: Ronni kender kun to Suner fra Bornholm. Den ene arbejder han sammen med i Falck her på Fyn og den anden har han været i militæret med på Bornholm.
    ???

    SvarSlet
  14. Så må vi melde pas. Min er kok og har A.L.D.R.I.G været i militæret. Hæ.

    SvarSlet
  15. Man kan aldrig vide, hvad der gemmer sig bag sådan en tilsyneladende harmløs gammel ensom dame. Skøn anekdote! :-)

    SvarSlet
  16. Åh det er sådan en historie, som bare ikke kan blive bedre. Man bliver sådan lidt sentimental af den, når man tænker på en kær, men ensom dame. Men den kan også ses som en øjenåbner:

    - vi kan pludselig identificere os med den gamle Fru E., for pludselig er hun ikke så forskellig fra os selv. Og hvem ved, om vi selv ender lidt små-ensomme en dag. Det har jo også meget at gøre med, om venner og familie bor langt væk eller tæt på.
    - Måske var hun slet ikke så ensom men netop meget åbensindet, både ift det der med klejnerne, men også ift de der kort - måske var hun bare vildt frisk og havde lyst til at give af sig selv, og var ikke så selvhøjtidelig...?

    Håber hun har fået mange smil på sin vej, og det minder den historie her os om. At vi skal huske at smile til, lytte til og respektere de gamle, vi møder....

    PS: Hvad betyder vrij mon?
    PPS: Nøj, hvor jeg allerede glæder mig til at fortælle den her historie videre. Tak Lis, og Fru E, hvorend du er...

    Kh FruGosch

    SvarSlet
  17. Hvor er det bare en SKØN historie. Jeg kan nu aldrig mere spise en klejne uden at komme til at grine...tak tak Lis :-))
    Kh Tina

    SvarSlet
  18. FruGosch, - det er et spørgsmål, som kræver et svar: Vrij betyder vride...fidda (eller fedda) giver måske sig selv. Så ja, - en klejne hedder sagt lige ud en vride-fisse på bornholmsk. Og det bekræfter jo i skønneste orden Lis' historie. Er det ikke fantastisk??
    God weekend.
    Sofie

    SvarSlet

Tak fordi du læste med. Kommentarfeltet er dit. Jeg læser alle kommentarer og sætter stor pris på dit input. Også selvom jeg ikke altid når at svare hver enkelt tilbage.

Online samtidig med dig

Blog-arkiv

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...