søndag den 20. juli 2008

Quid pro quo

Okay - nu ved du en masse om mig og meget af det jeg fiser rundt og laver, men jeg kom til at tænke på: Jeg ved jo slet ikke noget om dig!

Jeg ved jeg har mange faste læsere her på bloggen og jeg kan se, at der løbende kommer nye til. Hvad jeg ikke kan se er bl.a.: Hvor gammel er du? Er du mand eller kvinde? Syr/strikker/hækler du selv? Har du børn? Bor du i byen eller på landet? Er du til pang eller pastel? Kaffe eller the? Er du fast læser eller er det første gang du ser min blog?


Og hvad skal jeg så med alle de svar, kan du spørge. Jo, jeg synes jo det er mægtig skægt at skrive denne blog og jeg elsker alle de kommentarer I lægger her, på min mail og på Trendsales. Men af og til føles det som at stå og råbe i et rum, hvor alt lyset er slukket. Forstået på den måde, at jeg aner ikke hvem, der hører mig. Taler jeg mon volapyk nu? ( Det er i øvrigt et kunstsprog! No shit! Nå, sidespor;-))


For at få lidt mere at vide om dig, har jeg lavet en lille 'undersøgelse' med lidt simple spørgsmål herude i venstre side af bloggen. Jeg lader hvert spørgsmål stå i en uge, altså fra søndag til søndag.


Jeg håber du har lyst til at deltage:-)

Note: Jeg har ingen anelse om, hvorvidt jeg har stavet titlen rigtigt på latin. Jeg mener jeg reddede mig et 7tal (gamle skala!) i gymnasiet...

Og et ps: Afstemningen er naturligvis 100 % anonym. Jeg kan ikke se, hvem der har været inde og stemme, så kom glad og tryk:-)

lørdag den 19. juli 2008

1, 2, mange...WIP

Jeg kan jo ikke lave en buksedragt til Sofia uden også at lave en til Ella, så nu har hun også fået en i det samme storblomstrede stof. Og nu da jeg havde saksen fremme, blev det også til en mere. Og en mere.Og en mere. Og...og...Jeg fik ikke taget nogle fotos af de klippede stoffer, men det kan du snart få at se. Her er den ene af dem Den er i blød bomuld med røde og hvide striber. På min gine ligner det, at det ene ben er meget længere end det andet. Det er selvfølgelig ikke tilfældet, men skyldes blot, at det ene ben hviler på foden af ginen, mens det andet hænger ud over og når gulvet.
De har fået hjerter på knæene og en kontrastkant forneden i samme stof. Hjerterne er kantet med lysegrøn tråd og smocken er også syet med samme grønne tråd.

Den skal have stropper på i samme blå stof, men det er som titlen siger 'work in progress', så så langt er jeg ikke endnu.

onsdag den 16. juli 2008

Mere buksedragt samt en miniudgave af den første

Små gryder har også ører, siger man og Sofia er selvfølgelig ingen undtagelse. Hun har opdaget mange herlige frække ord og ord man kan understrege sine udsagn med. Her siger hun f.eks.: 'Mor, jeg vil ikke sidde der! Der er en fuglelort! Sgu!' :-)
Der er plads nok i den til at man kan sidde ned uden at den strammer op i måsen. Det kan jo ikke nytte!
Skønt lille blomsterbarn:-)
Okay, hun vil gerne være med til at sidde i den modsatte side af fuglelorten;-)
Og så har jeg lavet en anden dragt i noget fint småblomstret Libertyinspireret bomuld. Modellen er helt magen til den storblomstrede, men denne er lidt mere afdæmpet i farverne
Er det ikke et dejligt print? Jeg er ret tosset med det.

lørdag den 12. juli 2008

Armbånd DIY


Ja, så blev det lige dagens tredje indlæg. Jeg sidder i min sofa og hviler mig MEGET efter en hel dag alene med pigerne. Det har været hyggeligt, men nu er mine ører også så trætte, at de kun lige sidder fast...

Jeg ville rydde lidt op i mine mange, mange billeder og fandt disse, som jeg ville dele. Måske har du lyst til at lave lidt til dig selv, så her er en nem lille ting. Den kan endda laves foran tv - ekstrasmart! Okay, der skal lige sys en enkelt syning, men hvor lang tid tager det?
Here goes:

Du skal bruge:

-En strimmel stof på ca 40 x 3-4cm
-perler (jeg har brugt nogle hæslige pink, men det kan man jo ikke se;-))
-evt. et lille vedhæng og guldtråd

Fold stoffet ret mod ret og sy en løbegang, der er stor nok til at perlerne kan komme ned i. Vend og bind en knude (stram den godt til!) ca 10 cm inde på båndet, put en perle i og bind en knude mere helt tæt op ad perlen. Put næste perle i og fortsæt med knude, perle, knude, perle til du synes, der er nok perler i eller du bare ikke gider mere. Bind en knude i hver ende af armbåndet og pynt med hvad du lyster. Jeg har brugt et bladformet vedhæng som jeg har fæstnet med guldtråd i 1 mm. tykkelse. Jeg har også viklet lidt guldtråd helt tæt op ad den yderste knude på armbåndet.


Lav en masse og nyd dem på dine sommerbrune arme:-)


Nu mener jeg det: GOD WEEKEND! :-)


Find rundt på bloggen

Jeg har oprettet et minikatalog i venstre side af bloggen, som gør det nemmere at navigere rundt herinde. Jeg har nemlig sat etiketter på mine indlæg, så man nu kan trykke på en kategori og nøjes med at se det man søger efter. Der er godt nok ikke blogindlæg for flere år herinde, men det har dog sneget sig op på 49 (dette talt med) og så tænkte jeg der kunne være behov for lidt oprydning, inden det løber mig af hænde.

Det gør også det hele lidt nemmere, hvis vi mailes ved om noget bestemt. Så skal ingen af os sidde og drøne det hele igennem.

Jeg håber du synes, det er til at finde rundt i. Jeg vil selvfølgelig gerne modtage andre gode idéer og kommentarer. Hvis du ikke har prøvet at lægge en kommentar på en af mine indlæg før, så kast dig bare ud i det. Det er nemt og du får besked på din mail, når jeg svarer på det. Alle kommentarer er velkomne:-)

Fortsat god lørdag til jer alle!

-Og må vi så snart få noget sol!

Som i de glade 70'ere

Kan du huske smockmodellen fra vi var børn? Jeg har lavet min egen her og sammen med haremsbukserne er der nu to genstande jeg skal bo i resten af sommeren (hvis den altså har tænkt sig at vende tilbage???) Den er jo set i utallige udgaver fra alle mulige kanter og her er min. Den første model jeg så kostede 2300,- i Libertyprint. Jeg var ved at falde ned af stolen, men efter at have været i gang selv, begynder jeg at se det rimelige i prisen (okay-det er stadig lidt dyrt). Der går nemlig temmelig meget stof til, skulle jeg hilse og sige. Til den størrelse jeg har på (38/40) gik der 2,8o meter. Og det er jo efter stoffet er vasket, så reelt er man nok oppe på lidt over 3 meter afhængigt af, hvor meget det kryber. Nu tumbler jeg jo også alle mine stoffer og det medvirker selvfølgelig også til det. Alligevel synes jeg, at det er en god idé, for hvem gider modtage noget, der kryber en størrelse første gang man vasker det?!
Jeg har syet bindebånd på, for jeg må sande, at selvom udtrykket er lettere uden, så er det nu engang meget praktisk, at man er klædt anstændigt på hele dagen udenat skulle tænke over, om man mon har noget, der er 'faldet ud'....ahem....;-)


Jeg har...ja, vi kan jo kalde det 'kvindelige former', men da jeg samtidigt heller ikke er bleg for at rose mig selv (husk i øvrigt lige at gøre det selv også;-)), så stiller jeg gerne op til et numsefoto. Jeg synes nemlig den sidder helt fint, selvom man har noget til gården. Engang var der også til gaden, så der lissom var lidt ligevægt, men ak, så fik man børn og ammede dem.....suk. Så er det sgu godt der findes selvsiddende bh'er;-)

Jeg tror den kommer i børnestørrelser også, for den var vældig populær herhjemme


fredag den 4. juli 2008

Min nyeste passion


Jeg er blevet helt tosset med smock!! Det ser så fint ud og sidder så godt på alle, at man da kun blive vild med det! Eneste minus er at man bliver helt rundtosset i øjnene af at sy rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og ...you get the picture, right;-)
Efter Sofias optræden i mine haremsbukser blev jeg nødt til at få lavet mig en buksedragt også. Og også med det flatterende skråtskårne snit. Hvis det ikke var for mærkeligt, ville jeg helst gå i Evakostume og her kommer man rigtig tæt på på en bred socialt acceptabel facon!
Satinen er så blød og levende mod huden, at det er en ren fornøjelse at gå i dem. Det er lidt svært at fange den måde stoffet bevæger sig smukt på, når man fiser rundt i dragten, så mine pudsige stillinger skyldes et forsøg på at gengive dette i still-form. Benkanten er afsluttet med en løbegang med elastik. Jeg havde ellers købt noget cremefarvet lycra, men det var ikke så godt til alligevel, synes jeg. Men det er jo aldrig skidt at have ekstra materialer i stakken. Men kan altid bruge det til et eller andet!


Jeg ved det er muligt at linke mere elegant, men jeg har stadig ikke helt fattet hvordan, så her er et 'grimt' link til min annonce på Trendsales. Du kan som sædvanligt også skrive til mig på karlssonskludeskab(a)hotmail.com

http://www.trendsales.dk/main.asp?site=view_item&id=9900342&forum=104&road=my_items&search=0&status=

onsdag den 2. juli 2008

Voksen.....??

SÅ oprandt dagen! Nu er jeg 30!

Ingen alarmerende forandringer siden i går, hvor jeg var i tyverne. Den eneste forskel på igår og idag er, at jeg idag fik sunget fødselsdagssang under dynen af Sofia:-) Vi lå og lod som om vi sov, mens vi kunne høre Ronni og Ella pusle omkring og lave 'overraskelser'. Det var dog mest mig, der syntes den leg var rigtig god, så vi måtte lave noget i sengen, mens vi ventede. Vi nåede at læse en hel Peter Pedal, inden vi blev hentet. En højtlæsning med fri oversættelse til almindeligt dansk, for hvem siger dog idag: 'Han var så flink til at cykle'??? Sofia nåede også at afsløre, at 'om lidt får du en gave og det er en kjole!'
Op i stuen til brunsviger (man er vel Fynbo) og morgenbrød og gaver. Og ja- den ene gave var en kjole, hihi. En fin sommerkjole i vintagesnit. Tak til min søde mand og skønne unger:-)

Resten af dagen vil jeg 'fejre' bag symaskinerne med at sy en masse ordrer færdige, så jeg kan få indhentet de 6 år jeg er bagud.....

Online samtidig med dig

Søg i Karlssons Kludeskab (blog)

Indlæser...
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...