Fat nål og tråd #2

Så fik jeg faktisk syet den ene af puderne færdig! Jeg kan derfor strege dét projekt ud på min novemberliste. Herfra gik der så lidt snyd i den. Og dog - for man (jeg) kunne jo også hævde, at det kunne være et helt legitimt projekt bare i det hele taget at få syet noget af alle de metervarer, der ligger og 'pynter'. Der er jo også projekter, der ligger og fylder i hovedet, så med den undskyldning på plads, tog jeg hul på et babytæppe.


Tæppet er helt utrolig blødt. Jeg har nemlig syet den fine forside sammen med tyk og bamsevamset fleece (kan ikke huske hvad det hedder - sikkert ikke noget med bamse eller vamse...) og lagt fibersoft imellem lagene. Jeg ville ønske jeg havde lavet det i voksenstørrelse, for det er så blødt, så blødt, at man bliver helt tung i øjenlågene....ZZzzZzzzZZzzzzzz

Fat nål og tråd!

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg roder. Temmelig meget endda. Lidt over det hele, men i særdeleshed i min systue. I torsdags legede Christina og jeg med stoffer og hun åbnede mine øjne lidt for alle de gemte skatte, der ligger og sygner hen. Det ene projekt er i tidens løb blevet afløst af det næste, når nyhedens interesse har lagt sig og nu er det efterhånden ved at være en kunst at sparke sig frem derinde i skatkammeret.

Så NU skal det være. Resten af november dedikerer jeg til at gøre mine mange mange mange M.A.N.G.E projekter færdige. Også de håbløse. Hvem ved - måske gemmer der sig en julegave eller to iblandt?

Udover at der bliver mere plads til at danse vals derinde, så håber jeg også, at kunne vise nogle flere fotos frem. Det har nemlig stået lidt sløjt til på den front, synes jeg selv. Ikke fordi motiverne har manglet, men det har min oplader til kameraet til gengæld. Hurra for Christina og vores ens kameraer!

Selvfølgelig er det også lige i den periode, at jeg er blevet tagged i den der farveleg, der cirkulerer i blogland. Og hele 3 gange. Jeg har fået både en orange, en blå og en hot pink pil skudt i min retning. Meningen er så, at man skal sende den videre til 3 nye. Jeg har dog lige så meget lyst til at sende en projektpil afsted. og min armbrøst skyder dem i alle retninger sammen med farvepilene. Jeg er nemlig helt overbevist om, at jeg ikke er den eneste, der 'kommer til' at lægge noget på hylden, når det har mistet nyhedens interesse.

Vil du lege med?
Consider your self tagged!

Her er mine seneste projekter. De mangler bare bagbeklædning (puden til venstre) og en lille sammensyning (puden til højre). Så kom dog i gang!!
De er syet i nogle af mine yndlingsstoffer, Heather Ross, Tula Pink og Amy Butler, lidt fra gemmerne og retroskatte.

Guldlok og den store bjørn

Når jeg placerer computeren på børnenes lille bord og sætter mig på deres lillebitte bænk (som jeg ps. håber er konstrueret til at bære 77 kg!), så kan jeg faktisk surfe rundt på nettet og have kontakt med andre mennesker MENS jeg ammer Frida. Hun foretrækker alligevel også at multitaske: Spise og sove samtidigt.

Hvorfor har jeg ikke opdaget det noget før??

Ej blot til lyst?

Jeg er blevet indkaldt. Ikke til militæret, som vidne eller andet alvorligt. Og dog. Alvorligt kan det nok blive. I hvert fald synes jeg, at ordvalget i det lille brev kunne være bedre.
Jeg er såmænd blevet indkaldt til mødregruppe!
Hvad er der nu i vejen med at blive inviteret? Det bliver så pligtagtigt, når ordene falder på den måde og ender (måske?) med at blive lige nøjagtig dét jeg ikke er så vild med ved det hersens mødregruppehejs: At man føler en forpligtelse til at mødes med andre kvinder, som man ikke nødvendigvis har andet end ømme bækkenknogler og hvert vores eksemplar af en marcipangris til fælles med. Jeg kan selvfølgelig bare lade være, men jeg synes jo også, at det kan være rigtig hyggeligt. Jeg skriver 'kan', for da jeg fik indkaldelse (!) til mødregruppe med Ella var den helt skævt sammensat og jeg endte med kun at komme den første gang og derefter ringe til min sundhedsplejerske og bede hende finde en anden til mig. Ikke uden store kvaler for mig, for aldrig i mit liv har jeg følt mig så forfærdeligt snobbet eller bedre end dem eller noget andet grønt & grimt. Det var nogle søde piger, ingen tvivl om det, men vi svingede bare slet ikke. Eller rettere; jeg svingede ikke. Den næste mødregruppe jeg kom i, var rigtig god og vi mødes faktisk stadig. Ikke så ofte, men nok til at vi kan følge med i hinandens historier.

Måske er jeg skeptisk indstillet, fordi jeg ikke helt har defineret, hvad det er, jeg gerne vil have ud af at være i mødregruppe. Nogen vil bare gerne hygge og spise kage og det er der jo bestemt intet i vejen med. Nogensinde. Måske har jeg bare for høje forventninger til det? Og det er jo heller ikke sikkert, at jeg selv leverer noget som indfrier de andres forventninger til en mødregruppe.

Jeg er spændt. Jeg ved jo ikke endnu, om der er noget at glæde sig til, men jeg er helt sikkert spændt! Mon ikke de andre har det på samme måde......?

En lille ny

Det er ikke mig, der barsler allerede igen, men derimod Ann-Christine og Louise, der i fællesskab er de nybagte mødre til 'Maminka'.

Maminka er med Ann-Christines og Louises egne ord stedet, hvor du 'finder shoppinginspiration, klummer, mini interviews, opskrifter, interessante gæstebloggere, tips og idéer. Her hersker søstersolidariteten, rummeligheden og ærligheden. Her slår vi vores folder og fortæller om vores liv som mødre og meget mere.'

Det lyder da som et dejligt sted, hva:)

Jeg synes det ser lovende ud og glæder mig til at følge med i deres lovende nye blog.

Bonnie Holm

Vi er på den lille klippeø for at fejre Ronnis farmors 75-års fødselsdag og selvfølgelig for at fremvise det seneste vidunder på stamtræet.
Her er så hyggeligt og smukt og ø-agtigt. Hver gang vi er her får jeg altid lyst til at købe et lille hus og være helt ø-lykkelig med min lille familie.
Når der er gået et par dage lægger forelskelsen sig som regel temmelig pludseligt og så rammes jeg af ø-kuller og vil hjem. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at alt er vinterlukket.

Men romantisk - dét er her altså! Jeg nyder forelskelsen så længe den varer.

Snyd med snyd på

Jeg har fået anbefalet det mest fantastiske link som jeg vil skynde mig at dele videre ud af.

Hvis du ikke allerede kender picnik, så kan jeg kun anbefale dig, at gå ind og lege med dine billeder.

Jeg ved da i hvert fald godt, hvilket billede jeg selv synes er mest flatterende. Og så har jeg altså kun lavet en lille smule ved det. Man kan jo lægge en fuld makeup, hvis man vil. Nøj, det er smart!Der er sågar en feature, der hedder mascara!!! Hvor fantastisk er dét lige?!! Særligt, hvis man, som jeg, ser noget så utroværdig ud uden.