søndag den 26. februar 2012
lørdag den 25. februar 2012
Store bobler og stjerner - feriehækling
To dage tilbage af ferien. Jeg har nået det hele og ingenting. Men det er vel netop meningen med ferier.
Noget af det jeg nåede, er denne lille clutch, der bare mangler en sammensyning og en passende knap. Den er hæklet i det smukke starstitchmønster og kanten er de fine puffstitches, som jeg bare har lagt ned på siden således, at kanten får en fin bølge på.
I aften skal jeg sove med alle tøsepigebørnene hos mine forældre. Så er det ferie som i gamle dage.
fredag den 24. februar 2012
Urban gardening i forstaden + noget om fe-møblement
Billedet er lånt her.
Vi har gode planer for vores have i år. Jeg drømmer om at fræse det meste af græsplænen op og surfe med på urban gardening-bølgen og blive totalt selvforsynende på grøntsagsområdet henover sommeren. Jeg drømmer om højbede og hytter med klatrende bønner som ungerne kan gemme sig under. Klatreroser, der gavmildt drysser små blomsterfnug på det tilbageværende græs, gulerødder i potter. Og en fehave.
Billedet er lånt her og jeg er -som forfatteren- også fascineret af 'magiske' indgange/overgange i haven. Det er ren foræring til fantasien.
Ronni drømmer mest bare om græs, der slår sig selv, hyggelige hjørner og en kølig pilsner i hængekøjen. Kan man overhovedet have en have, hvis begge de potentielle gartnere har flere visioner end evner?
Det må komme an på en prøve. Man kan jo altid så græs igen, hvis det viser sig, at vi er Knold & Tot til at styre jord og planter.
For ikke at risikere at slå større brød op end vi kan bage, er vi startet i det absolut små med en lille fehave til ungerne.
Idag har vi samlet lidt mos og vi har bygget to små stole af blommegrene, der er blæst af træet i løbet af efteråret og vinteren. Det er dagens kickstarter til fantasien om de mulige små beboere i haven. Så kan vi altid udvide til mere ambitiøse forestillinger senere.
Både på børne- og voksenfronten.
PS. Stolene er limet sammen med limpistol, så hvis du har grene og limspistol og lidt større børn, kan de sagtens bygge et komplet skagenssæt selv.
Vi har gode planer for vores have i år. Jeg drømmer om at fræse det meste af græsplænen op og surfe med på urban gardening-bølgen og blive totalt selvforsynende på grøntsagsområdet henover sommeren. Jeg drømmer om højbede og hytter med klatrende bønner som ungerne kan gemme sig under. Klatreroser, der gavmildt drysser små blomsterfnug på det tilbageværende græs, gulerødder i potter. Og en fehave.
Billedet er lånt her og jeg er -som forfatteren- også fascineret af 'magiske' indgange/overgange i haven. Det er ren foræring til fantasien.
Ronni drømmer mest bare om græs, der slår sig selv, hyggelige hjørner og en kølig pilsner i hængekøjen. Kan man overhovedet have en have, hvis begge de potentielle gartnere har flere visioner end evner?
Det må komme an på en prøve. Man kan jo altid så græs igen, hvis det viser sig, at vi er Knold & Tot til at styre jord og planter.
For ikke at risikere at slå større brød op end vi kan bage, er vi startet i det absolut små med en lille fehave til ungerne.
Idag har vi samlet lidt mos og vi har bygget to små stole af blommegrene, der er blæst af træet i løbet af efteråret og vinteren. Det er dagens kickstarter til fantasien om de mulige små beboere i haven. Så kan vi altid udvide til mere ambitiøse forestillinger senere.
Både på børne- og voksenfronten.
PS. Stolene er limet sammen med limpistol, så hvis du har grene og limspistol og lidt større børn, kan de sagtens bygge et komplet skagenssæt selv.
tirsdag den 21. februar 2012
Kattekyllingerne er kommet
Vi har efter lang tids parlamenteren fået kattekillinger i huset. Eller kattekyllinger, som Frida siger.
De er lidt for generte endnu til at komme frem til fotografering. Men jeg glæder mig til de bliver trygge (ved vores 3 børn) og vi skal nyde deres leg og fylde kameraet med sjove billeder af dem.
Alle dyr er sjove.
Selv køer.
De er lidt for generte endnu til at komme frem til fotografering. Men jeg glæder mig til de bliver trygge (ved vores 3 børn) og vi skal nyde deres leg og fylde kameraet med sjove billeder af dem.
Alle dyr er sjove.
Selv køer.
søndag den 19. februar 2012
Minimega on fire - papirslanterne
Jeg har -også- shoppet af de sidste smukke papirer hos Sara i den nu lukkede minimeganetshop. Jeg klipper og klistrer langsomme ting, men også en enkelt helt utrolig hurtig. En helt klassisk papirslanterne af et helt minimegaark. Den blev måske en anelse for stor...
Det er min debut med lanterner og jeg fik lyst til at prøve en lidt anderledes form som blev til den lille hvide ved siden af. Jeg skulle lige se, om det fungerede, før jeg sætter saksen i de mere dyrebare papirer.
Det gør det, synes jeg. Den ser dog lidt skæv ud i sin venstre side. Det er et utilsigtet fototrick.
Nu vil jeg nyde en syndig fastelavnsbolle meget langsomt. Du kan se den jordbær/marcipanflødeskumsfyldte virkeligt lækre kageforkælelse lige her på min facebookside. I hvert fald indtil næste indlæg popper op:)
Nyd resterne af weekenden.
SKAL kreativiteten have et formål? En lille forårsbudbringer
Det er ikke altid, der er et egentlig formål med de sager, der bliver frembragt her. For eksempel aner jeg endnu ikke, hvad det her lille fuglehus skal bruges til. Men jeg er sikker på, at pigerne nok skal finde på noget, hvis jeg hænger det op på deres væg. Egentlig var jeg igang med at lave nogle ophæng med regnvejrsskyer og regndråber, men et lille fuglehus trængte sig på.
Det er let at lave selv, hvis du skulle få lyst. Det er bare en tom papæske, der er skåret til og beklædt og bagefter har jeg limet et beklædt tag i kraftigt pap på. Det kan sagtens tåle mere pynt, synes jeg, men det er her jeg er nået til lige nu.
Og så blev jeg lige grebet af forårsstemningen og børn, der tegner løs. Desværre også på væggen, er det lige blevet afsløret....
Her er fuglen blevet splejset med lidt barnlige streger.
Dejlig søndag til alle.
lørdag den 18. februar 2012
Hjemmelavede naanbrød
Det her er ikke en egentlig opskrift, nærmere en opfordring.
Herhjemme spiser vi ganske ofte indisk. Og alt for ofte glemmer jeg, hvor nemt det faktisk er at lave sine egne naanbrød istedet for at købe de færdige i Netto.
Men denne gang skulle det f****** være løgn. Især, fordi man ved indisk madlavning alligevel bruger så meget tid i køkkenet og ofte står og venter på noget, der lige skal udvikle lidt mere smag. Så kan man lige så godt vende et par brød på panden imens.
Jeg laver bare en almindelig dej til brød, et pixismule mere lind dog. Og med sesamfrø i. Bare fordi det smager godt.
Hæve, hæve, hæve.
Hæld lidt olie (eller ghee, hvis du har) på en pande og fyr den op. Løft en lille luns af dejen og hiv den lidt i alle kanter, så du får et fladt aflangt stykke. Læg det på panden, drys med Nigellafrø (hvis du har) og tryk dem let fast. De er ikke pinedød nødvendige og det er heller ikke alle, der kan lide den lidt specielle parfumerede smag. Jeg kan godt.
Vend brødene, når de får farve.
Server dem gerne straks eller hold dem i hvert fald varme til servering.
Uhm.
Jeg garanterer, at det bliver svært at gå tilbage til Nettos kedelige udgave bagefter.
fredag den 17. februar 2012
Pinterest-piv-pip + lidt om en smuk og lækker blog på pause
Jeg kan ikke få adgang til min pinterestkonto på min mac. Eller - jeg kan godt komme ind på siden, men der er ingen billeder. Den stopper lissom med at loade siden, selvom den hårdnakket påstår at den HAR loadet færdig. Jeg kan godt komme ind via min app på telefonen.
Er der mon andre, der har oplevet det? Jeg kan heller ikke pinne, når jeg ser noget på nettet. Jeg er ved at blive helt pin-desperat! Det er jo min favorittidsrøver! Og nu er der fynsk vinterferie i næste uge, hvor jeg ville prøve en masse idéer af, men mine øjne foretrækker de store billeder på computerskærmen og ikke på den -trods alt- lille skærm på telefonen.
Jeg håber nogen sidder med De Vises Sten. Og vil dele.....
Ja, det er et kedeligt indlæg, men blogland er bare det bedste sted at spørge, tænkte jeg.
Jeg forsøger lige at bløde kedelighedsfaktoren lidt op med et billede af nogle hjemmelavede gyldne hårpyntsskyer Sofia forærede til en klassekammerat til fødselsdagsfest sidste weekend. Jep, Christine, jeg har lånt en snas af dit guldgardin:) Du må få det tilbage, når du begynder at blogge igen. Ja, det kan man godt kalde afpresning. Eller et kærligt klap i popoen.
God fredag til alle med og uden blog.
Er der mon andre, der har oplevet det? Jeg kan heller ikke pinne, når jeg ser noget på nettet. Jeg er ved at blive helt pin-desperat! Det er jo min favorittidsrøver! Og nu er der fynsk vinterferie i næste uge, hvor jeg ville prøve en masse idéer af, men mine øjne foretrækker de store billeder på computerskærmen og ikke på den -trods alt- lille skærm på telefonen.
Jeg håber nogen sidder med De Vises Sten. Og vil dele.....
Ja, det er et kedeligt indlæg, men blogland er bare det bedste sted at spørge, tænkte jeg.
Jeg forsøger lige at bløde kedelighedsfaktoren lidt op med et billede af nogle hjemmelavede gyldne hårpyntsskyer Sofia forærede til en klassekammerat til fødselsdagsfest sidste weekend. Jep, Christine, jeg har lånt en snas af dit guldgardin:) Du må få det tilbage, når du begynder at blogge igen. Ja, det kan man godt kalde afpresning. Eller et kærligt klap i popoen.
God fredag til alle med og uden blog.
Abonner på:
Indlæg (Atom)








